CO-industri: Flere mænd vil tage forældreorlov efter ny overenskomst

Weekendens overenskomst på industriområdet betyder, at 230.000 ansatte i industrien får bedre økonomiske vilkår under forældreorloven. Det vil få flere mænd til at tage orlov, lyder forventningen fra CO-industris formand, Claus Jensen.

Foto: flemming krogh. Der var en, der var to, der var... syv barnevognet linet op foran en af caféerne i Århus
Læs mere
Fold sammen

Et af punkterne i den nye, treårige overenskomst for industriens ansatte er fuld løn under forældreorlov. Det er en forbedring for især de faglærte i industrien, som i øjeblikket kan blive ramt på økonomien, hvis de vælger at tage en del af de 13 ugers forældreorlov, som forældrene har mulighed for at dele mellem sig.

Aktuelt er der for de industriansatte et timelønsloft på 145 kr., som betyder, at alle, der tjener mere end 145 kr. i timen, går ned i løn, hvis de vælger at tage forældreorlov. Det er særligt de faglærte, som bliver ramt af dette loft. Og da 71 pct. af de industriansatte samtidig er mænd, forventer CO-industris formand, Claus Jensen, at de forbedrede vilkår vil få flere mænd til at tage barsel.

»Nu er det ikke længere økonomiske overvejelser, der er afgørende for, om det er faren eller moren, der tager orloven. Nu er det alene familiens behov, og det, som forældrene kan blive enige om, der afgør, hvem der tager orloven. Familierne står mere frit i forhold til at vælge, hvad de synes, og så tror jeg, at andelen af fædre, der vil tage forældreorlov, vil stige,« siger Claus Jensen, der dog ikke tør spå om, hvor stor effekten bliver.

I nordisk sammenhæng ligger danske mænd i bund, når det gælder forældreorlov. I Sverige holder mændene 24 pct. af forældreorloven, mens islandske mænd holder 35 pct. af forældreorloven. Danske mænd holder kun 8 pct. af forældreorloven.

Og økonomien kan være en del af forklaringen på, at danske mænd tøver med at holde orlov. En undersøgelse blandt Ingeniørforeningen IDAs medlemmer har vist, at mange mænd gerne vil have barselsorlov, men at de også afholder sig fra det af økonomiske årsager. Både IDA og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet har dog også peget på, at der blandt danske mænd er en kultur, som gør, at det kan være socialt stigmatiserende, hvis en mand holder barsel, fordi der kan blive set skævt til én på arbejdspladsen.

CO-industris formand tror dog ikke, at de kulturelle barrierer for alvor vil spænde ben for den ventede effekt af den nye overenskomst. Ifølge Claus Jensen er der en ændring på vej med de yngre generationer.

»Den argumentation hører jeg også, men det er som regel ikke fra unge mennesker. Der er en generationsforskel i opfattelsen af, hvem der skal tage sig af de forskellige opgaver i familien og i hjemmet, så jeg tror, at udviklingen vil ændre på det her. Andelen af mænd, der tager barsel, er stigende, og det hænger jo nok sammen med, at det typisk er yngre mennesker, der bliver forældre, og det slår nok igennem i tallene,« siger Claus Jensen.

Den nye overenskomst på industriområdet gælder for 2017-2020 - forudsat, at medlemmerne stemmer for ved en kommende afstemning. I aftalen ligger også en lønstigning. Mindstelønnen stiger fra 113,65 kroner i timen til 119,65 kroner pr. time. En stigning på over fem procent.

Både IDA og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen har tidligere i Berlingske peget på, at øremærket barsel til mænd er det, der virkelig kan flytte noget, hvis man vil have flere danske mænd til at tage en større del af forældreorloven til gavn for kvinders løn og karriere. Men øremærket barsel har ifølge Berlingskes oplysninger slet ikke været drøftet under overenskomstforhandlingerne på industriens område.