Claudia Bruyant Ndege

Ledelse

Claudia Bruyant Ndege Talent 2017 ledelse Fold sammen
Læs mere

Hun skal gøre transport-app global

Den London-baserede iværksættervirksomhed Citymapper skal med 50 millioner dollar i indskudt kapital transformere den avancerede transport-app til en global forretningssucces. I 2016 blev danske Claudia Bruyant Ndege sat i spidsen for Citymappers lancering i København og Stockholm.

»Jeg elsker min rolle hos Citymapper på grund af vidden i opgaverne. Jeg er ansvarlig for alt fra generel forretningsudvikling, marketing, produktudvikling, dataadgang og meget mere. Det er ledelse i den bredeste form, og det er enormt inspirerende at være en del af sådan en boblende startup,« siger Claudia Bruyant Ndege.

Citymappers eksplosive vækst har øget behovet for yderligere medarbejdere. Hun er derfor samtidig ansvarlig for global rekruttering. Derudover har Claudia Bruyant Ndege startet sin egen virksomhed, MakeAMove, og venter sit første barn med sin kenyansk-britiske mand.

»Claudia har en af de mest veludviklede empatiske evner, jeg nogen sinde har oplevet. Hun har en fænomenal evne til at skabe tillidsfulde relationer til både kolleger og kunder og levere konkret rådgivning ud fra et forretningsperspektiv,« siger hendes tidligere leder i Boston Consulting Group, managing director Mai-Britt Poulsen.

Claudia Bruyant Ndege 28 år, general manager (Nordics) & recruiting lead, Citymapper, London

2011: Master of international relations, Columbia University, New York City

2012: Cand.scient.pol., KU

2012: Konsulent, Boston Consulting Group, København

2015: Konsulent, Boston Consulting Group, London

2016-: CEO og forunder, MakeAMove, London

2016-: General manager (Nordics) & recruiting lead, Citymapper, London