Chefer bagtaler medarbejdere

Mange chefer holder ikke, hvad de lover, og de taler dårligt om deres medarbejdere, viser en ny undersøgelse.

Når folk i dag begynder på jobbet efter juleferien, vil de fleste vende tilbage til en dårlig chef, skriver nyhedsbureauet Associate Press.

Mere end hver tredje chef holder ikke, hvad de lover og hver fjerde chef taler dårligt om deres medarbejdere til andre chefer. Det viser en undersøgelse fra Florida State University, ifølge nyhedsbureauet.

De dårlige ledere skaber mange problemer i virksomhederne, mener Wayne Hochwarter, der er professor i ledelse ved Business-instituttet på universitetet i Florida. Han har ledet undersøgelsen, hvor 700 medarbejdere fra forskellige brancher har deltaget.

"Man siger, at folk ikke forlader deres job, men deres chef," siger Wayne Hochwarter.

Medarbejdere med en dårlig chef oplevede udmattelse, nervøsitet, depressivt humør, og mistroiskhed, ifølge undersøgelsen.

De var mindre villige til at tage ekstraopgaver som at arbejde over eller arbejde i weekender, var generelt mindre tilfredse med deres job - og en dårlig chef er værre end en dårlig løn, lyder en af konklusionerne i undersøgelsen.

"Det er vigtigt at forblive positiv, selv om du bliver irriteret og umotiveret, for kun få dårlige chef-forhold varer for evigt, og du skal være i stand til at vise den næste boss i rækken, at du er er god for virksomheden," siger Wayne Hochwarter.