Stemmen er grødet og hæs, når den ansatte ringer chefen op og melder sig syg. Men om det er baktier i halsen, rygsmerter eller humøret, der lider under et dårligt arbejdsmiljø, som er årsag til fraværet, har arbejdsgiveren ingen ret til at få oplyst.

Uden den viden er det vanskeligt for ledelsen at sætte ind med tiltag mod korttidssygefraværet - og på længere sigt også langtidssygefraværet. Derfor bør reglerne ændres og arbejdsgiverne have indsigt i medarbejdernes helbredsoplysninger, lyder meldingen fra DI.

»Når arbejdsgiverne ikke må spørge, hvad folk fejler, hvordan skal de så få en fordomsfri dialog og finde ud af, hvor de skal sætte forebyggende ind? Reglerne er i sig selv med til at gøre det at tale om sygefravær tabubelagt, så den del af loven vil vi gerne have afskaffet,« siger Thomas Qvortrup Christensen, der er chefkonsulent hos DI.

En undersøgelse fra Mandag Morgen og MedHelp, der indsamler anonymiserede data fra sygemeldte ansatte for arbejdsgiverne, viser, at tre ud af fire sygemeldinger skyldes infektions-, muskel- og skeletsygdomme. Imens tegner stress, psykisk arbejdsmiljø og personlige problemer sig for fem procent af sygemeldingerne. Men da stress og dårligt arbejdsmiljø påvirker immunforsvaret og forårsager smerter i muskler og led, kan de psykosociale forhold spille en langt større rolle i sygemeldingerne, end tallene viser, konkluderer Mandag Morgen i en rapport om kort sygefravær.

»Et højt sygefravær kan være en indikation af, at der kan være trivselsproblemer på arbejdspladsen. Det påvirker produktiviteten negativt, så vi er nødt til at kunne få tingene på bordet,« siger Thomas Q. Christensen.

Samtaler hjælper

Hos ISS har de haft stor succes med at nedbringe det korte sygefravær netop ved at gennemføre sygesamtaler, fortæller HR-chef Susanne Rønskov Hermann. Som eksempel var fraværsprocenten 11,4 pct., da ISS overtog driften af kantinen på VIA University College i Horsens. Otte måneder senere var tallet nedbragt til 3,7. Ved overtagelsen af kantinen kom alle ansatte til en samtale, der afdækkede, at det i høj grad var forhold på arbejdspladsen, som var skyld i fraværet.

»Samtalerne er nødvendige, hvis vi skal have mulighed for at hjælpe. De fleste medarbejdere har ikke noget imod at fortælle, hvad de fejler. Når de ikke vil, skyldes det enten arbejdspladsen, lederen eller kollegerne, eller problemer derhjemme. Ved denne kantine blev to medarbejdere langtidssygemeldte og ønskede ikke at komme tilbage blandt andet på grund af et negativt arbejdsklima. Så vi ændrede arbejdsgangene, brød grupperingerne op og endte desværre også med at måtte afskedige to medarbejdere. Det fik de langtidssygemeldte tilbage, og en ny medarbejdertilfredshedsundersøgelse viser, at tilfredsheden nu ligger meget højt blandt kantinepersonalet. Så det er meget glædeligt,« fortæller HR-chef Susanne R. Hermann.

Risikable oplysninger

I FOA mener formand Dennis Kristensen ikke, at arbejdsgiverne skal have ret til at vide, hvad de ansatte fejler.

»Kender arbejdsgiverne dine helbredsforhold kan det føre til, at arbejdsgiveren vil overveje, om du er en af de medarbejdere, der skal satses på i fremtiden, eller om du skal fyres,« siger han.

Til gengæld finder han det fornuftigt, at arbejdspladser af en vis størrelse indsamler anonymiserede helbredsoplysninger igennem tredjepart for derigennem at kunne se, om der er særlige problemer, arbejdspladsen skal sætte ind over for, som for eksempel stress, eller hvis mange har symptomer på dårligt indeklima.

»Men det duer ikke i små virksomheder, for er der kun tre ansatte, og kun én har været sygemeldt, er det jo ikke længere anonymiseret,« siger Dennis Kristensen.