Chantal Patel brød igennem glasloftet og blev partner

Kvindelige partnere i advokatbranchen er stadig i 2017 mere undtagelsen end reglen, men 36-årige Chantal Patel er brudt gennem glasloftet.

Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel har kortlagt, hvorfor de har svært ved at holde på kvinderne og sætter nu ind på at løse problemet. Chantal Patel, som netop er blevet udnævnt til partner.
Læs mere
Fold sammen

Chantal Patel rådgiver om børsret og køb og salg af virksomheder. Hun var med på holdet af rådgivere, der sendte Matas, Nets, DONG Energy og ISS på børsen.

Og så er hun lige blevet udnævnt til partner i Gorrissen Federspiel. I 2017 er kvindelige partnere i advokatbranchen stadig undtagelsen, men 36-årige Chantal Patel er brudt gennem glasloftet.

Som nyuddannet jurist begyndte hun karrieren som konsulent hos McKinsey, men skiftede i 2009 til Gorrissen Federspiel for at blive advokat. Partnerdrømmen modnedes langsomt.

»Det kom gradvist efter nogle års ansættelse, fordi jeg var ret glad for at være her. Men jeg vidste, at det var svært at blive partner. En af partnerne sagde engang til mig, at det kræver, at man er rette person på rette tid og rette sted – og lidt held, så jeg besluttede, at jeg bare måtte gøre mit bedste,« siger hun.

Over årene fik hun også en god fornemmelse af, at hun muligvis var et »emne« som ny partner.

Denne fornemmelse blev styrket, efter at Gorrissen Federspiel udstationerede hende på et internationalt advokatkontor i New York i 2014/15, og i december 2016 kom så udnævnelsen.

Ifølge Chantal Patel har det haft stor betydning for hende, at hendes nærmeste partner, som hun arbejder tæt sammen med, påtog sig en uformel mentorrolle:

»Hun har løbende sparret med mig om, hvor jeg lå, hvad jeg kunne arbejde med, og hvad jeg ville.«

Men det har også betydet noget for hende, at der allerede var kvinder i partnerkredsen:

»Hvis ikke der havde været nogen kvinder i partnerkredsen, så havde jeg nok tænkt: Hvordan skal jeg bryde gennem den mur?«

Hun er bevidst om, at hun nu er rollemodel for yngre kvinder på kontoret, som hun nogle gange må hjælpe lidt på vej, når de har hørt jævnaldrende mænd slå ud med armene ved frokostbordet og fortælle om, hvor vigtigt deres arbejde er:

»De yngre kvinder tænker »er det virkelig rigtigt«, fordi de måske synes, at de selv sidder med en simpel opgave. Da har jeg prøvet at forklare dem, at det nok handler om, hvordan man præsenterer tingene. Jeg siger til dem, at de ikke skal være blege for at vise, hvad de kan, og ikke tro at alle andre er bedre.«