CBS bør ikke halte afsted

Trods voldsom stigning i antallet af studerende til direktørfabrikken CBS på Frederiksberg har skolen haft svært ved at finde fodfæste de senere år. Uro, dårlig økonomi, fyringsrunder og chefskifte i utide har taget for mange af overskrifterne.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Det ofte kriseramte erhvervsuniversitet får fra næste år en mand i spidsen, som har de politiske kontakter i orden; DIs chef, Karsten Dybvad, bliver ny bestyrelsesformand. CBS er underfinansieret, og det må bestyrelsen forklare politikerne, siger fællestillidsmanden for det videnskabelige personale.
Læs mere
Fold sammen

Det selv om CBS som Danmarks eneste merkantile universitet internationalt rangerer højt. Dermed har CBS kunnet tiltrække både stærke lærerkræfter og tusindvis af studerende fra udlandet.

CBS (tidligere Handelshøjskolen i København) kan faktisk fejre sit 100-års-jubilæum i 2017, om end det først var i 1960erne, at skolen for alvor fik fart i fødderne og blev en del af hele uddannelsessystemet i Danmark. I dag er der over 20.000 studerende og 2.000 medarbejdere, altså en ganske stor virksomhed.

Skolen er statsfinansieret og får penge efter taxameterordningen – det vil sige antal studerende. Derudover modtager universiteterne i Danmark forskningspenge, og det er her, CBS føler sig forbigået.

Forskningen på CBS synes for politikerne på Christiansborg ikke så synlig som eksempelvis forskningen på DTU og Københavns Universitet, ligesom CBS heller ikke, som KU, får del i milliardonationerne fra virksomheder og private. Det er man ganske frustreret over på CBS.

Netop CBS leverer altovervejende akademisk arbejdskraft til det private erhvervsliv, og derfor kan man undre sig over, at CBS får så relativ lille en del af disse private donationer. Man kan også undre sig over, at netop CBS og det private erhvervsliv ikke arbejder meget tættere sammen, end det er tilfældet i dag.

Der er selvfølgelig, og skal vel også være, en vis berøringsangst fra CBS’ side over for erhvervslivet, således at staten ikke risikerer at komme til at finansiere omkostninger, som erhvervslivet selv burde afholde. Det kan være en hårfin balance, men ideelt set må CBS og erhvervslivet have samme inter­esser, samme målsætning.

CBS skriver således om donationer i 2014-regnskabet: »CBS modtager de fleste af sine eksterne forskningsbevillinger som forholdsvis små bevillinger til enkeltpersoner.« Helt anderledes er det på verdens største og bedste erhvervsuniversiteter i USA, hvor penge udefra og fra erhvervslivet flyder i en lind strøm ind.

CBS har til stadighed ondt i økonomien, hvilket er et dårligt image for en direktørfabrik. Det kan skyldes flere ting, herunder blandt andet dårlig ledelse og ineffektiv administration. Men det kan også skyldes, at hele finansieringspakken omkring CBS er skruet forkert sammen. Det er et dårlig signal hele tiden at skulle reparere på økonomien. Det bør man fra politisk side og fra CBS’ side finde en permanent løsning på.

Det må være den næste formand, DI-chefen Karsten Dybvads helt store opgave, når han sætter sig i stolen. Danmark har ganske enkelt ikke råd til at have et CBS, der halter.