Camilla Kuzon Olsen

Salg og marketing

Sælger Somersby down under

Camilla Kuzon Olsen er en af mange danskere, der som teenager boe­de en periode i Australien. Til gengæld er hun en af ganske få, der sidenhen er vendt tilbage down under med et job af denne kaliber.

Hun er således Carlsbergs country manager i Australien, der er et vigtigt eksportmarked for ølgiganten og blandt andet det største marked for Somersby i hele verden. Her, mange tusinde kilometer væk fra hovedkontoret i København, er det hendes opgave at håndtere de mange stakeholders så som lokale bryggerier og importører.

»Det er ret usædvanligt at være nået dertil, hvor hun er, i så ung en alder. Og hun kommer ikke frem med rundsave på albuerne, men fordi hun gør det godt og har været god til at gribe chancen,« lyder det fra Lars Lehmann, managing director hos Carlsberg Brewery Malaysia.

Og netop det med at gribe chancen er helt altafgørende, hvis man spørger talentet selv.

»Da jeg selv gik på CBS og læste Berlingskes Talent 100, var det for at få gode råd. Så mit gode råd er, at du sjældent får noget serveret. Man skal tage hånd om sin egen udvikling,« siger Camilla Kuzon Olsen.

Camilla Kuzon Olsen 31 år, country manager for Australien, Carlsberg

 

2009: International graduate programme, Carlsberg

2010: M.Sc. international marketing and management, CBS

2011: Junior regional manager, Carlsberg

2013: International marketing manager, Carlsberg

2016-: Country manager for Australien, Carlsberg