Business og NGO i partnerskaber

Etikken betyder meget for mange menneskers forbrugsvalg – virksomhederne tilpasser sig den nye verdensorden.

Den første gang, vi oplevede det, var under FN-topmødet i Johannesburg for ti år siden, som handlede om bæredygtig udvikling.

Det transnationale olieselskab Shell og den aktivistiske miljøorganisation Greenpeace stod pludselig på samme stand og havde det samme budskab om bæredygtig udvikling.

Den eneste fælles platform, Shell og Greenpeace havde haft indtil da, hed Brent Spar og var en udtjent boreplatform, som Shell under Greenpeace’ store protester ville lade gå til bunds i havet, fremfor at rydde op efter sig.

Brent Spar-affæren gjorde ondt på Shell.Europæiske forbrugere boykottede selskabet, som kunne se sit omdømme bløde voldsomt. Men Greenpeace kom heller ikke ud af konfrontationen uden sår. Organisationen blev klandret for sin aggressive fremfærd og for at føre hetz, og medlemstallet i Storbritannien faldt drastisk.

People, planet og profit

Siden da er der sket meget. Erhvervsledere over hele kloden har lært noget om stakeholders, og CSR er vokset frem som en væsentlig del af enhver større virksomheds strategiske prioriteringer. På direktionsgangene har man lært at håndtere de tre P’er: People, Planet og Profit til at beskrive sine tre bundlinjer, og på universiteterne og på business colleges læser de studerende Edvard Freemans teoretiseren over emnet.

Globaliseringen er oppe i gear, forbrugerne er blevet stærkere, bevidstheden er øget, etikken betyder i dag meget for rigtig mange menneskers forbrugsvalg – virksomhederne tilpasser sig den nye verdensorden.

Partnership 2012

I eftermiddag begynder en stort anlagt konference på CBS om emnet. ”Partnership 2012” vil over tre dage tegne kortet op og beskrive de nye tendenser i samarbejder mellem NGOere og virksomheder. Arrangørerne har fået samlet et internationalt panel og repræsentanter for de rigtig store spillere på de globale markeder. Jeg tror, at denne konference vil sætte gang i noget også herhjemme.

Vi vil i de kommende år se en vækst i strategiske partnerskaber mellem de større danske virksomheder og de dygtigste NGOer.

Jeg ved godt, at man som erhvervsleder har rigeligt at gøre med at skærpe sin konkurrenceevne, beskære sine omkostninger, øge sit salg og trimme sin organisation.

Erhvervsledere skal se mulighederne

Det er en hård tid, vi lever i, men uden at være spåkone kan jeg dog med sikkerhed love alle, at det ikke bliver nemmere i fremtiden. Det bliver endnu hårdere og vil kræve endnu mere af den enkelte leder at holde virksomheden konkurrencedygtig.

Så det nytter ikke at sige til sig selv, at alt det der med CSR, etik og besværlige samarbejder med miljø- og udviklingsorganisationer, venter vi med til tingene falder lidt til ro, og vi har bedre tid og mere overskud. Den tid kommer ikke.

Og hvorfor vente og tøve? En dygtig leder ser muligheder frem for begrænsninger.

Til trods for, at erhvervslivet i Norden bryster sig af at være åbent, moderne og samfundsorienteret, så er der kun få eksempler på strategiske partnerskaber mellem NGOer og større virksomheder i Norden. Både USA og England er meget længere fremme. De tjener ovenikøbet på det. Man kan altså oven i de andre gevinster også få noget ind på kontoen ved at blive first mover.

Virksomhederne skal ikke blot give penge

Selvfølgelig skal en virksomhed være opmærksom på de risici, der er involveret, når man beslutter sig for et samarbejde med en NGO.

Det vigtigste er nok at tage et citat fra Ibsen med i overvejelserne: ”Det som du er, vær fuldt og helt – ikke stykkevist og delt,” som den gamle nordmand så klogt skrev.

Man skaber ikke merværdi for virksomhed ved blot at give nogle penge til velgørenhed. Det giver måske lidt velment presseomtale, men hvis et partnerskab skal udnytte sit potentiale, må virksomheden være indstillet på at ændre adfærd og påtage sig rollen som frontløber inden for sin egen branche og i erhvervslivet generelt.

En virksomhed bliver ikke grøn af at donere penge til miljøorganisation, der kæmper for at bevare regnskoven. Og en tøjproducent kan ikke købe sig aflad for børnearbejderne i Vietnam ved at give penge til et skoleprojekt i et uland.

Virksomhedens stakeholders vil gennemskue det overfladiske engagement, og virksomheden risikerer faktisk, at de gode penge, der gives ud, giver bagslag og badwill i stedet for goodwill.

NGOens opgave i partnerskabet er nemlig tosidet. På den ene side skal den levere indsigt i og løsninger på de etiske og moralske udfordringer, som markedet stiller til virksomheden. På den anden side skal den sikre sig fortsat uafhængighed til at kunne kritisere virksomheden, hvis man ikke lever op til det aftalte.

Partnerskab er en forretningsaftale

Et frugtbart partnerskab er netop ikke et ægteskab. Det er en forretningsaftale. NGOen har sine egen stakeholders, som også stiller krav om troværdighed, og en virksomhed kan ikke kannibalisere sig til etiske point hos sine egne stakeholders ved at suge livskraften ud af et godt NGO-brand.

Der skal leveres begge veje. Virksomheden skal oprigtigt arbejde for at komme i sync med sine stakeholders og levere samfundsnyttige, miljørigtige og etisk forsvarlige produkter.NGO’en skal forstå at bruge sin indsigt til at levere troværdige løsninger på udfordringerne.

Tilsammen kan de to i et partnerskab så bidrage til en bedre verden. Og det er vel ikke så ringe endda. Jeg tror på, at de kommende dage vil være med til at åbne op for helt nye muligheder for de virksomheder og NGOer, som har mod til at se fremtiden lige i øjnene og til at indgå i strategiske partnerskaber til begges fordel.