Burger King udfordrer: Fyr 10 facebook-venner og få en burger

Burger King er atter i centrum med ny kontroversiel reklame, der lover en gratis whopper hvis du ”fyrer” ti venner på facebook.

Foto: Ulrik Jantzen
Kan man have 723 venner?

På facebook finder man personer, hvor den såkaldte vennekreds er på adskellige hundrede mennesker. I facebook-universet hedder det venner, men det begreb udfordrer burger-kæden Burger King med en ny kontroversiel kampagne. Kampagnen hedder Whopper Sacrifice, på dansk ”whopper-offeret”.

Det skriver computerworld.

Burger King lover nemlig en gratis whopper, kædens klassiske burger, hvis man fyrer ti af sine såkaldte venner på facebook.

Det fungerer på den måde, at man installerer en Whopper Sacrifice-applikation på sin Facebook-profil. Så dukker ens venneliste op, og man skal nu fyre/defriende 10 venner. Når den øvelse er fuldendt modtager man en kupon per mail, der kan veksles til en Whopper hos Burger King.

Fra Burger Kings side er tanken, at folk ikke nøjes med at spise en whopper, når de kommer ind i restauranten – de skal også have fritter og sodavand, og så kommer der penge i kassen.

Foreløbig kører kampagnen kun hos Burger King i USA.

Se også eskimoen der kæmper med en Whopper

 
Læs også:

Gourmetkok: McDonalds er bedre end mig

Ølproducent raser over erotisk reklamefilm

Her er de ti værste kaloriebomber

Her er de ti mest usunde snacks