Brug ferien til at tænke over karrieren

Der er god tid til at tænke på karrieren i ferien. Her er et par spørgsmål, du kan stille dig selv.

Foto: Linda Henriksen. Er det sådan du har det, når du går på arbejde? Hvis ikke, så brug ferien på at tænke, hvordan du får det sådan.
Læs mere
Fold sammen
Livet er for kort til møgjob, står der på et klistermærke i et butiksvindue i det indre København. Så hvorfor ikke overveje her i ferietiderne om karrieren kører som den skal.

Jo mere du arbejder med det, du er god til, jo bedre bliver du. Og jo bedre du bliver, des mere trives du. Derfor anbefaler fagforeningen DJØF at se på, om du nu også sidder med de arbejdsopgaver, du er bedst til og som giver udfordringer i den rette dosis.

For nogle er det vigtigt, at de beskæftiger sig med noget, der har samfundsmæssig betydning, andre har fokus på de arbejdsvilkår, de arbejder under.

Er der eksempelvis muligheder i dit job, som du bare ikke har set før?

Spørg dig selv, om det er vigtig for dig, at der er tid til familien, til vennerne - eller bruger du gerne meget tid med kollegerne?

Bliver du motiveret af at sidde for bordenden? Er det vigtigt for dig at få ting til at ske og skabe resultater? I så fald er det ledelse, du skal satse på.

Bliver du motiveret af høj faglighed og sikkerhed i det faglige, skal du satse på en specialistkarriere.

Bliver du i stedet inspireret af kreative ideer og det at skabe og tænke nyt og hjælpe andre til udvikling, så skal du måske arbejde som teamleder.

Derudover er det også muligt, at du tænker som "de frie fugle", for hvem afveksling, uafhængighed og personligt engagement er en forudsætning for, at arbejdet opleves som meningsfuldt.

Et godt råd er ifølge DJØF at bruge karrierevejlederne i fagforeningerne til at tænke over, om karrieren kører.

 
Fik du læst:

Test din humorprofil: Hvor sjov er du på jobbet?

Sådan gør du dig uundværlig på jobbet

Se tøjet der skader din karriere

Sådan undgår du fyring