Brokkehoveder gavner virksomhederne

Er du en af dem, der ikke ligefrem er i kridthuset hos din chef, fordi du brokker dig for meget, så er der måske håb forude. Danske psykologer vil af med virksomhedernes ”old school” tankegange, når det gælder brok og stress.

Foto: Scanpix.
Brokkehoveder er normalt en udskældt race i virksomhederne, fordi de skaber et negativt miljø, men i virkeligheden er brokkeriet ofte et udtryk for at medarbejderne interesserer sig for virksomheden, og de kan ligge inde med en vigtig viden og mening om, hvor virksomheden er på vej hen, hvordan den ledes, og hvad der kunne gøres bedre.

Det mener i hvert fald Berit Holm Lewis fra konsulenthuset Trivselsagenterne, der siger at virksomhederne i stedet for at forsøge at lukke munden på brokkehovederne, skal bruge kræfterne på at vende den skjulte negative brok til åben konstruktiv dialog.

”Det kunne jo være, at brokkehovedet af og til havde ret i sin kritik, og at man ved at lytte kunne lære af sine fejl og formå at korrigere, udvikle og skabe nyt”, siger Berit Holm Lewis.

For erhvervspsykolog Lars Ginnerup er det en selvfølge, at brokkehovedernes kritiske røster skal omvendes til konstruktiv dialog. Virksomhederne traditionelle tilgang til emner som brok og stress kalder han for en ”old school” tankegang.

”Der er ikke noget nyt i det. For mig er det helt afgørende, at man har en tillidsfuld atmosfære på arbejdspladsen, hvor du kan møde kritik ansigt til ansigt. Brok skyldes ofte for lidt opmærksomhed. Hvis man kan skabe en tillidsfuld atmosfære, er man ude over den slags amatørproblemer,” siger Lars Ginnerup.

Men hvad der ikke er nyt for Lars Ginnerup og en række fagfolk, er tilsyneladende nyt for mange danske virksomheder. I psykologiens verden har man i omkring ti år arbejdet med begrebet positiv psykologi, hvor man skifter fokus fra en negativ tilgang til tingene til at forsøge at finde løsninger ad positive veje.

Begrebet er i sin vorden i forhold til at blive implementeret i de danske virksomheder, vurderer Lars Ginnerup.

”Lige på det punkt er vi ret langt bagud. Det er typisk for danskerne, men når det så kommer, kommer det på en gang overalt. Det så vi blandt andet med lean,” siger Lars Ginnerup med henvisning til en bestemt tilgang til at arbejde med effektivisering på i virksomhederne.

Danfoss er frontløber
Danfoss er en af frontløberne, der har fået øjnene op for den positive psykologiske tilgang til arbejdspladsen. Videns- og oplevelsesparken Danfoss Universe på Als etablerede i foråret et nyt forskningscenter under navnet Universe Research Lab, der har et stort fokus på positiv psykologi. I øjeblikket har forskningscenteret slået fire ph.d.-stipendiater op inden for området.

”Vi ved allerede, at man på mange måder bliver kvikkere af at have det godt,og vi forsker specifikt i, hvad det kan bruges til inden for ledelse, undervisning og innovation,” siger Hans Henrik Knoop, der er psykolog og forskningsdirektør for Universe Research Lab.

Både Hans Henrik Knoop og Lars Ginnerup mener, at der hidtil har været en tendens til udelukkende at sygeliggøre en tilstand som stress på arbejdspladsen og fastlåse ting til kun at have en løsning frem for at forsøge at angribe problemet af flere forskellige veje, som den positive psykologiske tilgang åbner mulighed for.

Hans Henrik Knoop giver et eksempel:

”Hvis man vil have en produktiv arbejdsplads, skal man sørge for at folk ikke er stressede. Men vi har en tendens til at sige – nu har du en bunke foran dig i tre uger - når du er nået gennem bunken, får du et liv igen,” siger Hans Henrik Knoop og tilføjer:

”Den intelligente leder sørger for, at folk har det godt, mens de arbejder sig igennem bunken, for de bliver både mere produktive, mere ansvarlige og mere interesserede i at blive i jobbet af det.”

Positiv psykologi betyder dog ikke, at det er slut med brokkeri på arbejdspladsen.

”Den positive psykologiske tilgang betyder ikke, at kritik er forbudt. Jeg støder ind på hygge-brok på en del arbejdspladser. Det er en typisk dansk refleksion over tingene, hvor man med et glimt i øjet lige skal markere, at noget ikke er helt tilfredsstillende. Det kan være et gode, for det er jo et udtryk for tillid, at man tør brokke sig,” siger Lars Ginnerup.