Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Bo Møller stiftede sin første virksomhed, da han var 12 år gammel. Det var i hjemstavnen Silkeborg i internettets spæde år, at han og en kammerat lavede hjemmesider for et par tusinde kroner. Siden har det været fuldstændigt klart, at Bo Møller gerne vil lave virksomheder, forklarer kammeraten fra Aarhus Universitet og partner i firmaet Mango Apps, Emil Højbjerg.
I en ung alder blev Bo Møller forelæser i softwareudvikling på Aarhus Universitet, og med software-baggrunden i bagagen rejste han som 23-årig til København, hvor han følte sig sikker på at fange en lederstilling.
Som 27-årige Bo Møller udtrykker det i dag, ville han gerne være boss, men det var sværere end først antaget. I stedet stiftede han i 2010 virksomheden Html24, hvor han nu er chef for små 20 mand. Virksomheden sælger løsninger til eksempelvis kørende sælgere. Løsningerne digitaliserer leddet ud til lager og bogholderi ved automatisk at ajourføre sælgerens salg. Derudover er det blevet til større kunder som eksempelvis DONG Energy og et overskud på to millioner kroner før skat i 2013. Bo Møller er også nysgerrig efter at se, hvordan det fungerer i en veletableret større virksomhed. En udfordring han måske tager op på et senere tidspunkt i karrieren.
Bo Møller
27 år, stifter og managing director i Html24.
2007-2009: Systemudvikler i Dynamicweb Software.
2009: Bachelor i informationsvidenskab og erhvervsøkonomi fra Aarhus Universitet.
2009: Forelæser, Aarhus Universitet.
2010-: Stifter Html24.
2013: Medstifter i Mango Apps/ Terapeut Booking.