Bliv ven med de sociale medier

Fem ud af seks ledere har en profil på et socialt medie. Fokus på forbud og kontrol er blevet afløst af en mere mulighedsorienteret tilgang til, hvad man kan få ud af de sociale medier.

Blandt ledere er sociale medier blevet en væsentlig faktor. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er Facebook og LinkedIn. Der er Twitter, Google+ og Instagram. Og så er der sikkert mange andre, som jeg ikke kender. Det handler om de forskellige sociale medier, som i stadig større grad bliver en del af arbejds- så vel som privatlivet for de fleste af os.

Blandt ledere er sociale medier blevet en væsentlig faktor. Ifølge en ny og endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Lederne har 86 procent af lederne anno 2014 en profil på et eller flere af de sociale medier. Det er en pæn stigning siden 2010, hvor andelen var 65 procent.

Selv er jeg ikke endnu den store haj på sociale medier, og i forhold til det suverænt største af slagsen, Facebook, er jeg ikke på og har ingen aktuelle planer om at komme det. Til gengæld har jeg stor glæde af at være på LinkedIn, hvor jeg efterhånden har været i mange år. Jeg bruger LinkedIn som en slags netværksopbevaring og følger derudover et par grupper.

Jeg har derudover også netop fået en profil på Twitter. Jeg fornemmer, at der foregår meget god videndeling på Twitter, og flere i mit netværk skruer i øjeblikket op for deres aktiviteter på Twitter, mens de skruer ned for eller helt dropper at være på andre sociale medier. Jævnfør Ledernes undersøgelse er det i øjeblikket kun 18 procent af lederne, som har en profil på Twitter, men det er givetvis et af de tal, som i de kommende år vil vokse hurtigst.

Min udfordring er – på linje med andre ledere – tiden. Jeg har den grundholdning, at dét, man gør, skal man gøre helhjertet. Venner og bekendte, der er aktive på Twitter, har fortalt mig om, hvordan de bruger mediet flere gange daglig, og derfor har jeg ud fra en vurdering af tidsfaktoren været i tvivl, om jeg skulle springe med på bølgen. Men nu har jeg altså besluttet, at tiden til Twitter må og skal findes i kalenderen, og så vil jeg prøve at vælge andre opgaver fra – døgnet får næppe flere timer…

Diskussionen om tilstedeværelsen og tidsforbruget på sociale medier handler til syvende og sidst om, at man som leder skal have en strategi for sin brug af medierne – på linje med, at man har en strategi for, hvad man i øvrigt foretager sig i ledergerningen. Man skal ikke springe på samtlige sociale medier for bare at kunne prale i netværket eller kantinen. Véd man ikke, hvad man vil bruge de forskellige medier til, er det bedre at vente, til man har lagt en strategi for, hvad de hver især kan udnyttes til.

Dét betyder absolut ikke, at jeg vil opfordre den sjettedel af lederne, som ikke har en profil på et socialt medie, til at forblive passive og betragte medierne som noget »nymodens pjank«. De er kommet for at blive. Deres betydning vil vokse. Og lederne har derudover et stort ansvar for at kunne inspirere og guide medarbejderne – også på dette område.

Grundlæggende oplever jeg, at hele snakken om og hele synet på de sociale medier har ændret sig de senere år. Hvor den ledelsesmæssige tilgang indtil for få år siden handlede om, hvorvidt medarbejderne måtte bruge Facebook i arbejdstiden, og om hvordan man nu som virksomhed og privatperson kunne kontrollere, at der ikke blev skrevet dumme ting på sociale medier, er der en tendens til at tale muligheder. Heldigvis for det!

LinkedIn, eksempelvis, som er det sociale medie, allerflest ledere har en profil på, anerkendes nu som en fremragende platform at gøre sig synlig på i forhold til sit netværk. Og de fleste ledere er blevet meget bevidste om, at det har stor betydning, at deres CV på LinkedIn er professionelt og ført up-to-date.

Vi er kommet et par store skridt videre i vores brug af de sociale medier, og jeg glæder mig til at blive endnu klogere. I den sammenhæng er det meget sjovt at tænke på, hvordan der givetvis var mange, som rynkede på næsen, da verdens første trykte avis udkom i 1605!