Bliv høj på mørk chokolade

Trætheden forsvinder bedre ved at spise mørk frem for hvid chokolade, viser britisk forskning.

Du skal holde dig til den mørke chokolade, hvis du er gået sukkerkold. Det fjerner trætheden bedre end andre typer chokolde, viser ny forskning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Træt på arbejde? Så snup et stykke mørkt chokolade. Et af dem med højt kakaoindhold. Og gør det med god samvittighed.

Et pilotstudium på Hull York Medical School i Storbritannien viser nemlig at en række patienter, der deltog i en undersøgelse, følte sig mindre trætte, når de spiste mørk chokolade med et højt kakaoindhold, end hvis de spiste hvid chokolade, som var farvet mørk.

Forskerne ved Hull York Medical School, som står bag researchen, er overraskede over resultatet, men tror, at mørk chokolade har en effekt på signalsubstansen serotin, som findes i hjernen.

Det var forskningsleder, professor Steve Atkin, der fik ideen til studiet, da en patient fortalte ham, at hun følte sig meget bedre tilpas, hvis hun i stedet for at spise et stykke almindeligt lyst mælkechokolade, valgte et stykke med højt kakaoindhold.

Det fik ham til at undersøge, hvordan andre patienter reagerede.

Ti patienter med kronisk træthedssyndrom deltog i undersøgelsen. I to måneder fik de dagligt en dosis på 45 gram mørkt chokolade eller hvid chokolade, som var farvet mørkt. Derefter havde patienterne en chokoladefri måned, inden de byttede til den anden type chokolade.

De, der fik mørkt chokolade, følte sig mærkbart friskere og fortalte, at da de stoppede med at spise chokolade, vendte trætheden tilbage. Selv om undersøgelsen i omfang var lille, begyndte to patienter igen at arbejde, efter at de havde været sygemeldt et halvt år.

Selv om der skal mere forskning til, så påpeger Steve Atkin, at ingen af hans patienter tog skade af at spise mørkt chokolade. Og der var heller ingen af patienter, der tog på i vægt.