Bestyrelsesposter er den nye »hotte« karrierevej

Topdirektørerne bliver stadig yngre, når de hopper fra det faste job til en karriere udelukkende som bestyrelsesmedlem. Det er helt afgørende, at de er økonomisk uafhængige, når de tager springet, mener den tidligere topchef i TrygVestas, Stine Bosse.

»Når man er CEO, arbejder man rigtigt mange timer om ugen og er ét med virksomheden. Virksomheden bliver dig, og det er en nødvendighed. Det er sundt og godt i nogle år, men det er ikke dét, hele livet handler om. Man får et opsparet behov for at være sig selv og eje sig selv,« udtaler Stine Bosse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Drop det stramme job med en kalender tæppebombet af møder og begynd i stedet et nyt liv som fri fugl med tre-fire bestyrelsesposter på CVet. Stadig flere topdirektører springer i en ung alder fra en fast stilling og begynder i stedet en karriere som professionel bestyrelsesmedlem.

Det er et klart resultat af, at bestyrelsesarbejdet er blevet mere krævende, og der er kommet mere fokus på det. Det gør bestyrelsesposter til en attraktiv karrierevej, hvor man på mange måder selv kan styre hverdagen. Tidligere tiders kombination med en direktør, der oveni havde ti til 12 bestyrelsesposter i forskellige virksomheder, er på vej ud.

Trenden ses tydeligst i landets største virksomheder i form af C20-selskaberne. Med undtagelse af Flemming Besenbacher i Carlsberg er samtlige formand i de store selskaberne professionelle bestyrelsesmedlemmer.

Tilbage i forrige årti havde flere af C20-formændene fuldtidsjob som koncernchefer andre steder. Eksempelvis var Alf Duch-Pedersen formand for Danske Bank og frem til 2006 ligeledes adm. direktør for Danisco.

Det er ikke muligt i dag, lyder det var både ledelseseksperter og konsulenter.

Både professor ved Copenhagen Business School, CBS, Casper Rose og adm. direktør i Causa Consulting, Peter Linder, fremhæver, at der er tale om en positiv udvikling, der vil vokse i de kommende år.

»Det går i retning af flere professionelle bestyrelsesmedlemmer. Både her i landet og internationalt. En bestyrelsespost er ikke længere et parkeringssted efter endt tjeneste, men et sted, hvor man kan udvikle sig. I dag ved selv de ansatte, hvem bestyrelsesformanden er. Sådan var det ikke tidligere. Investorpresset stiger, og bestyrelsesmedlemmerne er mere i mediernes søgelys,« siger Casper Rose, der understreger, at det altid har været forbundet med prestige at sidde i en bestyrelse.

»Men prestigen er blevet større. Bestyrelsesarbejdet er ikke kun et spørgsmål om at føre kontrol med direktionen. Bestyrelserne er i stigende grad inde over strategiarbejdet også,« siger Casper Rose.

Samme melding lyder fra Peter Linder. Han påpeger, at en direkte udløber af udviklingen er, at gennemsnitalderen i bestyrelserne vil falde.

»Mange virksomheder går efter bestyrelsesmedlemmer, der er 45 år og opefter. Kravene til bestyrelserne går i retningen af at have kompetencer omkring internationalisering, nettet og sociale medier. Dem har de unge bedre muligheder for at opfylde,« siger Peter Linder.

Behov for at eje sig selv

Der findes ingen tal for antallet af danske erhvervsfolk, der udelukkende ernærer sig gennem bestyrelsesarbejde. Men interessen for bestyrelsesarbejde over en bred kam er stærkt stigende.

Stine Bosse er en af dem, der tilhører den øverste hylde i dansk erhvervsliv. Hun var koncernchef for TrygVesta, men stoppede da hun lige var fyldt 50 år. Hun mener, at det er meget naturligt at topdirektørerne ikke holder så længe.

»Når man er CEO, arbejder man rigtigt mange timer om ugen og er ét med virksomheden. Virksomheden bliver dig, og det er en nødvendighed. Det er sundt og godt i nogle år, men det er ikke dét, hele livet handler om. Man får et opsparet behov for at være sig selv og eje sig selv,« siger Stine Bosse, der påpeger, at livet som professionelt bestyrelsesmedlem giver et voldsomt dyk i den enkeltes indkomst.

Den absolutte elite i form af topfolkene i C20-selskaberne kan nemt tjene omkring ti mio. kr. eller mere om året. Med udelukkende bestyrelsesposter hedder indtægtene omkring en mio. kr. på årsbasis, og vedkommende får en mere usikker tilværelse.

»Derfor må man også håbe, at langt de fleste, der går ind i den karriere, er økonomisk uafhængige. Du sidder der på aktionærernes vegne, og hvis du ikke kan komme igennem med det, du gerne vil, skal du kunne sige, at denne her bestyrelse ikke er noget for mig. Det er meget vigtigt,« siger Stine Bosse.

»Levebrødsbestyrelsesmedlemmer er ikke vejen frem. Du skal ikke sidde og tænke, at jeg mangler 200.000 kr. til næste år. Derfor tør jeg ikke miste min bestyrelsespost,« siger Stine Boss.