Bestyrelsesarbejde er mere givtigt end VL-grupper

Ceo, Niels B. Christiansen, Danfoss. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Liliendahl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

§ Hvorfor har du valgt at være aktiv i bestyrelsesarbejde?

»Når jeg gerne vil finde tid til at sidde i nogle bestyrelser, er det fordi, jeg får bedre og mere relevante input, end hvis jeg for eksempel er med i en VL-gruppe. VL handler ofte om de store linjer, som at det f.eks. er godt med medarbejdertilfredshed.«

»Men når jeg kommer ind i en bestyrelse, ved jeg, hvad medarbejdertilfredsheden er, og hvilke initiativer, man er i gang med. Og så kan jeg umiddelbart bære inspiration med tilbage, ligesom jeg kan give inspiration til virksomheden.«

§ Men har du tid til alt det bestyrelsesarbejde?

»Det er vigtigt at sidde i nogle bestyrelser, der er relevante for ens egen virksomhed. Gør man det, mener jeg, at det er utrolig relevant tid at bruge. Det er nok det, man skulle måle folk på, når man diskuterer, om topchefer har tid til bestyrelsesarbejde.«

»Når jeg f.eks. er bestyrelsesformand i en kapitalfond, er det fordi, det har stor værdi for os at vide, hvordan en kapitalfond tænker, når den køber op og har købt op. Det giver mig helt relevant og helt aktuelt input til, hvordan vi skal tackle situationer med opkøb.«

»Det hører også med, at sådan en som jeg ikke har mange muligheder for at gå på efteruddannelse. Så vælger folk VL-grupper, men det gør jeg ikke. I stedet for at bruge en eftermiddag og aften hver 14. dag på en VL-gruppe, vil jeg hellere bruge det på bestyrelsesarbejde, som jeg får langt mere ud af.«

§ Handler det også om at pleje netværk?

»Det gør det også lidt. Og der er jo heldigvis lidt mindre old boys-netværk over det. Det er mere åbent og spredt at pleje et netværk gennem bestyrelsesarbejde.«