Bestyrelser er dyre - derfor skal de skabe værdi

4 ud af 6 stjerner: To bestyrelsesrådgivere jagter tantebestyrelser. Skyder de med løst krudt?

Den aktive bestyrelse - udvikler virksomheden og skaber konkurrenceevne
Læs mere
Fold sammen

Tiderne skifter – som altid. Mere globalisering, usikkerhed, kompleksitet og regulering er makrotendenser, som rammer virksomhederne. Og bliver dermed temaer, som bestyrelsen skal forholde sig til. Det stiller nye krav til dens kompetencer, arbejdsformer, ledelse og virksomhedsindsigt.

Man kunne tilføje, at selv om alle aktieselskaber skal have en bestyrelse, og bestyrelsen primært er et kontrolorgan, så er der også kommet fokus på, hvad det er for et værdibidrag bestyrelsen skal levere. I bogen refereres det, at de totale omkostninger ved at holde et enkelt bestyrelsesmøde i en stor virksomhed ligger på den tunge side af en mio. kr. og ofte langt højere. Endvidere bruger en adm. dir. typisk op til 25 pct. af sin arbejdstid på at »betjene« bestyrelsen.

Så hvordan leverer bestyrelsen værdi, der modsvarer omkostningen ved at have den?

Bogens forfattere peger på flere indsatsområder, og mener som udgangspunkt, at alt for mange danske bestyrelser er for passive, og at medlemmerne først og fremmest plejer deres egen senkarriere og renommé. Indsatsområderne præsenteres ved at gennemgå »Hvem« – altså bestyrelsesformanden, bestyrelsesteamet, samarbejdet med direktionen og relationen til ejerne. Derefter behandles »Hvad« – strategiarbejdet, effektivitet i bestyrelsesarbejdet og endelig bestyrelsens bidrag til successionsplanlægningen i direktionen.

Sober tone

Det er gode og sobre ting, der lægges frem. En slags generel »best bestyrelses practice«, som afspejler en tidssvarende tilgang til bestyrelsesarbejde. Næsten for pænt og forudsigeligt. For bogen starter polemisk ud ved at tegne et billede af »U-kurve bestyrelsen«, som er befolket af kejsere og driblekonger, foruden tanter og søvngængere. En bestyrelse, hvor aktiviteten falder dramatisk mellem møderne, og hvor der kigges mere bagud end fremad, og primært efter regnefejl og manglende bilag i mødepapirerne.

Men bogen giver sådan set ikke belæg for at konkludere, at det er tilstanden i Bestyrelsesdanmark. Forfatterne går nemlig i en anden retning, og bringer 10 af de mest kendte hjemlige »bestyrelseskonger« ind i bogen med små interview-citater, som krydrer »best practice«-gennemgangen.

Ujævn stil

Det gør bogen lidt ujævn. Den vil gerne skabe debat, men gør det reelt ikke. Den vil gerne tage os med ind i bestyrelseslokalet ved at bringe insights fra kendte bestyrelsesfolk, men vi får kun mini-citater strøet ud med rund hånd.

Den vil gerne slå til lyd for, at bestyrelsens nye opgave er at udvikle virksomheden og skabe konkurrenceevne, men leverer reelt kun et billede af hvad der allerede er kendt og beskrevet andre steder. Der er ansatser til spændende nybrud, som når bogen f.eks. taler om private equity-værktøjskassen, som vi dog aldrig får at se, og »decideret bestyrelsesledelse med karriereformænd«, som heller ikke foldes ud. Ærgerligt, for det lyder som noget, der kunne give meget af svaret på, hvordan bestyrelsen udvikler virksomhedens værdi og konkurrenceevne.

Gode kvaliteter

Bogens største kvaliteter er tilgængelighed, god struktur, spændende temaer, og så at den kommer tæt på praksis ved at gennemgå forskellige faldgruber, snubletråde og ledelseshåndtag. Endelig leverer den et simpelt bud på et bestyrelsestjek i form af en spørgeramme med 32 fornuftige, men ikke epokegørende, punkter, som opsummerer bogens pointer.

Et fint skud på stammen af bestyrelsesbøger, men ikke et rent pletskud.

Bogen er anmeldt af Frank Dybdal Lilleøre, Ph.D., cand.merc.jur., Group HR, Danske Bank.