Bestseller-boss skød millioner i dansk Formel 1-eventyr

Af de 40 millioner kroner, motorsportsspiren Kevin Magnussens vej mod verdenseliten formodes at have kostet, anslås størstedelen at være betalt af Anders Holch Povlsens Jack&Jones.

Kevin Magnussen før Formel 1-kontrakten med McLaren - dengang hovedsponsoren hed Jack & Jones. Fold sammen
Læs mere
Foto: Le Mans
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er gang i hjulene for det danske modeimperium Bestseller. Men for topchef Anders Holch Povlsen kan det, han investerer i, tilsyneladende ikke køre stærkt nok. I hvert fald er han pengemanden bag Kevin Magnussens acceleration fra Formel 3 til motorsportens fornemste klasse.

Det skriver BT.



Ifølge formiddagsavisen trådte Anders Holch Povlsen i 2010 til som motortalentets nye storsponsor. BT vurderer, at Bestseller-forretningen via Jack&Jones' sponsorat har bidraget med størstedelen af de 40 millioner kroner, udgifterne i forbindelse med Kevin Magnussens udvikling mod toppen har kostet.

»Bestsellers sponsorat har betydet, at Kevin har haft adgang til de bedste teams i verden, hvor han har fået chancen for at vise, hvor god han er. Det har givet os friheden til at lægge den ultimative karriereplan, fordi vi har haft deres støtte,« siger Magnussens manager, Dorte Riis Madsen, til avisen.



Samarbejdet bremsede dog op med Magnussens underskrift hos McLaren-holdet. Formel 1-teamet har nemlig en sponsoraftale med tøjmærket Hugo Boss, og det forhindrer den unge danskers samarbejde med en anden tekstilvirksomhed.