Bente Sorgenfrey: Den nye udenrigsminister i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Bente Sorgenfrey Fold sammen
Læs mere
Foto: Stine Heilmann

Bente Sorgenfrey, 63 år, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Ved årsskiftet begyndte et nyt kapitel for Bente Sorgenfrey.

Efter 15 år stoppede hun som formand for FTF, da den 66 år gamle hovedorganisation for pædagoger, lærere, politibetjente og sygeplejersker fusionerede med LO og blev til Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Her er Bente Sorgenfrey næstformand for de mere end 80 faglige organisationer og 1,4 millioner lønmodtagere, som organisationen repræsenterer. Som FOs udenrigsminister koncentrerer Bente Sorgenfrey sig om det internationale område, der både inkluderer EU og de internationale fagbevægelser. Det er Bente Sorgenfrey, der går forest i kampen mod skattesnyd og vogter over den danske model.

Bente Sorgenfrey er oprindeligt uddannet pædagog og har siden taget en master i offentlig administration fra CBS. Gennem ni år var hun formand for BUPL.