Begrebernes paradis - eller helvede?

Der er ingen vej uden om alle de nye engelske begreber i virksomhederne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Pressalit Group, hvor jeg har min daglige gang, arbejder vi med Business Development, Business Excellence, Supply Chain Management, Lean, Human Ressource Development og meget andet godt. Vi har forkortelser som BDT, HRD, OEE, SiU, MUS og den slags.

Det ser ud som om, at enhver virksomhed med respekt for sig selv efterhånden er nødsaget til at have en A-Z-liste på intranettet med forklaringer på begreber og forkortelser. I nutidens virksomhedskultur slynger vi i hvert fald om os med en lind strøm af begreber, internationale forretningsudtryk og fremmedord, som kræver en evne til konstant at opsøge ny viden.

At mestre en branches begrebsapparat er en nerve for at kunne udvikle sig i balance med kolleger og virksomheden. Den globale jargon har for længst indtruffet sig, og den er blevet en del af vores corporate language.

Tænk bare på helt elementære betegnelser som policies, corporate communication eller human ressource.

Er det krukket med al det business-engelsk i en danskejet virksomhed? Måske – men det er under alle omstændigheder en nødvendig del af værktøjskassen, når virksomheden åbner sit vindue mod verden.

Vi er globale, hvad enten vi vil det eller ej – også selvom vi har vores base i en lille, idyllisk, dansk landsby som Ry. Og med det i baghovedet, kan man ikke andet end undres, når man i den politiske verden - og her tænker jeg specielt på Dansk Folkeparti - ønsker at forhindre den fortsatte udvikling af undervisning på engelsk på vores universiteter.

Det, at have de rigtige kort på hånden og være klædt på til at bidrage i en evigt forandrende global kultur, må være en af de vigtigste forudsætninger, vi i dag kan give et ungt menneske for at klare sig i fremtidens samfund.

Globaliseringen giver ikke mindst et særligt fokus på lederrollen, som med sit globale syn skal favne bredt - både menneskeligt, fagligt og kulturelt.

Forleden besøgte jeg en spændende danskejet, international virksomhed for at holde et indlæg om værdibaseret ledelse og globalisering. Når jeg kiggede ud over de 35 europæiske ledere var det tankevækkende at indse, hvilket udviklingspotentiale en sådan gruppe repræsenterer. For ikke at nævne den energi, som man fornemmer i dialogen på tværs af kulturer og forskellige syn på fremtiden.

Grundlaget i denne form for dialog, som går på tværs af en stor international gruppe, er jo ganske enkelt det fælles sprog - begreber, teorier man i fællesskab er committed til, et såkaldt common corporate language. Det fælles sprog skal sikre, at der i gruppen ingen tvivl er om mål og midler.

Virksomheden kan jo ikke leve med, at ledere fra England, Polen, Tyskland og Danmark rejser hjem til deres afdelinger med vidt forskellige fortolkninger og forståelser af virksomhedens retning - med katastrofale konsekvenser til følge.

En god ven(Professor Steen Hildebrandt) sagde ganske kort til mig engang, at man begriber med sine begreber. Ja, dét er der noget om.

Og ikke mindst i en spændende, udviklende global verden, kan begreber være med til at skabe klarhed, ro og forståelse. Det fælles sprog i virksomheden kan være med til at forhindre kaotiske tilstande og sikre den alt afgørende fælles identitet – også selvom det er på engelsk.

En afsluttende bemærkning er dog værd at tilføje: Lederens kommunikationsopgave er bestemt ikke blevet nemmere i de seneste par år. Det er derfor en ledelsesmæssig opgave på alle niveauer at oversætte visioner, mål og handlingsplaner til noget, som den enkelte medarbejder kan forholde sig til.

Dét, vi ikke kan forklare, kan vi heller ikke forsvare. Så hvad enten vi taler dansk eller engelsk, er det afgørende, at vi er så klare i spyttet, at vi til hver en tid kan formå at formidle kernebudskabet om virksomhedens kurs – enkelt, klart - og i få, tydelige sætninger.