Bankfolk siger ja til overenskomst

Et stort flertal af Finansforbundets medlemmer har godkendt overenskomsten med Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

86 procent af de bankansatte stemte ja til aftalen, som sikrer dem en beskeden lønforhøjelse på én procent i 2012 og 2013.

Finansforbundets formand Kent Petersen glæder sig over medlemmernes opbakning til aftalen, som faldt på plads i februar efter hårde forhandlinger med arbejdsgiverne.

- Overenskomsten blev til efter et langstrakt og kompliceret forløb, fordi den økonomiske situation i sektoren og hele samfundsøkonomien lagde nogle temmelig snævre rammer. Men medarbejderne har sagt ja til et fornuftigt og ansvarligt resultat, der peger fremad på afgørende punkter, siger formanden i en pressemeddelelse.

Foruden lønforhøjelsen giver den nye overenskomst de bankansatte mulighed for at opspare timer i en timebank. De får også ret til kompetenceafklaring og forbedrede forhold ved børns sygdom.