Bankdirektører fyrer man ikke

Også middelmådige bankdirektører har stor jobsikkerhed. Det forklares normalt med svage bestyrelser. Men da bankdrift i sin essens er pyramidespil, som kun fungerer, så længe tilliden er der, kan banker ikke holde til at hælde chefer ud af døren i tide og utide.

Foto: Liselotte Sabroe.
Læs mere
Fold sammen
Forretningsmodellen er tillid
Der er dog andre grunde til at mange bankdirektører holder lange jubilæer. Bestyrelser i banker kan ikke som i en produktionsvirksomhed tillade sig at skille sig af med topdirektører hvert og hvert andet år i frustration over dårlige resultater.

Bankdrift er nemlig en form for pyramidespil, hvor det er lovligt at låne de penge, banken har, ud f.eks. ti gange. I længden går det kun godt, hvis der er betydelig tillid til banken.

”Man vil nok være lidt mere langmodig i en bankbestyrelse end i andre virksomheder med at afskedige topchefer,” erkender Bjarne Jensen og støttes af professor Anders Grosen på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet:

”Banker er en skrøbelig virksomhedstype. Og det er vigtigt, at de drives tillidsvækkende. Så det kan godt være farligt for tilliden, hvis man skifter ledelse for tit,” siger Grosen, der dog også ser et andet behov lige nu:

”Hvis at den tillid, der var, den er væk nu, så er situationen en anden. Mange kender den amerikanske vittighedstegning, hvor en bankdirektør sidder mellem væltede søjler, og så siger kunden: ’Er det lige fra dig, vi skal have råd?’ ”

Eigil Mølgaard mener som anført ovenfor, at man ikke skal holde hånden over fejlende ledelser, men han ser alligevel banksektoren som helt unik.

”Det er noget andet og mere alvorligt at drive en bank end en tømmerhandel. Det er et alvorligt job, bankdirektører har, og tilliden er sådan set alfa og omega. Det gælder kunder, indskydere og aktionærer,” siger Mølgaard og fortsætter:

”Så hyppige direktørudskiftninger går ikke. Det river i tilliden til instituttet. Hvis jeg havde 150.000 kr. i sådan et institut, så ville jeg flytte dem, for hvem ved, hvornår den nye bliver strittet ud.”

Så når støvet har lagt sig, og der er luftet lidt ud i ledelserne efter den aktuelle finansielle krise, vil presset på bankdirektører igen aftage – af hensyn til tilliden.

Og den jobsikkerhed, der var en mangelvare 1990’erne og måske bliver det igen, vender snart tilbage til bankernes direk­tionslokaler. Så Dan Turell skulle have været bankdirektør og ladet digtet slutte:

”I mit næste liv vil jeg måske blive bankdirektør. Endelig”.