Bankdirektører fyrer man ikke

Også middelmådige bankdirektører har stor jobsikkerhed. Det forklares normalt med svage bestyrelser. Men da bankdrift i sin essens er pyramidespil, som kun fungerer, så længe tilliden er der, kan banker ikke holde til at hælde chefer ud af døren i tide og utide.

Foto: Liselotte Sabroe.
Læs mere
Fold sammen
25 år som bankdirektør
Fraværet af fyringer er typisk blevet forklaret med svage bestyrelser og fætter-kusine-agtige forhold mellem bestyrelsesformand og direktør. Det skaber plads til egenrådige direktører, der af samme årsag kan drive banken efter eget forgodtbefindende i 20-25 år.

Man kan sende en tanke til Roskilde Bank hvor Niels Valentin Hansen fejrede 25-års direktørjubilæum i 2004, og hvor bestyrelsesformand Peter Müller i de seneste år var formand mere af forpligtelse end af lyst. Banken gik ned i 2008 halvandet år efter Niels Valentin Hansens pensionering. Den lange regeringstid er bestemt ikke enestående. Mange topdirektører kommer til at sidde i spidsen for deres respektive banker i både 15 og 20 år.

”Det overordnede problem er, at der er for mange svage bestyrelser. De skal leve efter lov om finansiel virksomhed, en sag vel på 500 sider, men nævner man den, så bliver mange bestyrelsesmedlemmer blege,” siger Bjarne Jensen og fortsætter:

”Materialet fra Finanstilsynet, Basel II, MiFid og bankens selv-assessment er meget omfattende, så kravene til bestyrelsesmedlemmerne er ganske, ganske voldsomme. Jeg ved ikke, hvordan bankerne sikrer, at deres bestyrelsesmedlemmer er opdaterede og kan stoffet.”

Tidligere direktør for Finanstilsynet Eigil Mølgaard er enig i, at der er for mange svage bankbestyrelser.

”De skal passe på ikke at blive for meget bonkammerater med direktionen. En bestyrelse skal være så kvalificeret, at den er vagtsom over for en direktion og ikke uden videre accepterer det, direktionen lægger frem,” siger Mølgaard og fortsætter:

”Bestyrelsen skal have en forretningsorden hvor man lægger sine arbejdsmetoder fast – deriblandt en instruks til direktionen. Hvis noget så går rivende galt i en bank, og bestyrelsen ikke har gjort det, den skulle, så skal den sådan set straffes. Tager man ansvaret for at administrere andre folks penge uden at omgås penge og ansvar anstændigt, så skal hammeren falde.”