Aston Martin klar med ny James Bond-bil

Aston Martin lancerer luksusraceren DBS, der skal afløse Vanquish S som prestigemærkets flagskib.

Foto: astonmartin.com
Ifølge Aston Martin-chefen Dr. Ulrich Bez er DBS det ultimative udtryk for Aston Martins ingeniørmæssige og tekniske kunnen.

DBSen, der første gang kunne ses på det store lærred i James Bond filmen Casino Royal, blev præsenteret for omverdenen på Pebble Beach Concours d’Elegance midt i august. Den vil dog først komme på markedet i starten af det nye år.

Motoren i den kraftige Aston er en 12 cylindret 6.0 liters motor, der yder 517 hk. Den aerodynamiske fuldblodsracer har en topfart på 304 km/t, og de 0-100 nås på blot 4,3 sekunder.

Prisen er endnu ukendt, men vil blive afsløret på Frankfurt Motor Show til september.

Se flere billeder af fartdjævlen i billedserien.