Ask Tonsgaard Brüel

Innovation og udvikling

Ask Tonsgaard Bru?el - Talent 2017 innovation og udvikling In conversation with client Fold sammen
Læs mere

Han vil gøre ren energi til en god forretning

Ask Tonsgaard Brüel bærer rundt på en ambition om at være med til at skabe fremtidens rene energiproduktion. Men først og fremmest vil han gøre produktionen af vedvarende energi til en rigtig god forretning.

Som kun 33-årig skal han som markedschef for biogasområdet i rådgivningsvirksomheden Sweco navigere virksomheden sikkert gennem de mange bølgeskvulp, som præger energisektoren i disse år.

Det er i spændet mellem en grundig teknisk viden, markedsforståelse og en »unik evne« til at kommunikere med alt fra kunder over kolleger til beslutningstagere, at Ask Tonsgaard Brüels talent skiller sig ud fra mængden, mener chefen for energiområdet i Sweco, Rune Reid Thranegaard:

»Ask er en profil, som i særlig grad bidrager til at binde muligheder, ideer og mennesker sammen, så der skabes ny værdi.«

Posten som markedschef er Ask Tonsgaard Brüel med egne ord endt på »ad omveje«. Egentlig er han uddannet bygningsingeniør, men har aldrig ønsket at være specialist. I stedet søger han som en anden fridykker de steder, hvor han ikke kan bunde.

»Jeg har hele tiden sagt ja til job og muligheder, som ikke har været specielt funderet på min ingeniørbaggrund. For jeg tester mig selv hele tiden,« siger han.

Ask Tonsgaard Brüel 33 år, markedschef, biogas, Sweco Danmark

2010: Civilingeniør, kandidat med speciale i ­byggeteknologi, DTU

2011: Projektleder, Solum Group

2012: Projektleder, Sweco Danmark

2016-2018: HD innovation management, CBS

2016 -: Markedschef, Biogas, Sweco Danmark