Arlas ansatte skal kunne læse og regne

Alle Arlas ansatte på timeløn skal testes for, om de kan læse og skrive på et tilstrækkeligt niveau.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis de ikke kan, kommer de på efteruddannelse, skriver Nyhedsbrevet 3F.

De ansatte skal tage testen inden for de næste tre år, og nogle er allerede blevet testet, oplyser Else Marie Pettersen, tillidsrepræsentant på Christiansfeld Mejericenter.

- Nogle føler det som et pres, og nogle glæder sig. Det er måske primært de yngre medarbejdere, der ser frem til at komme i gang. De kan tydeligt se guleroden ved at få betalt en opkvalificering, siger tillidsrepræsentanten fra 3F.

Arla får støtte til initiativet hos 3F, der har mange medlemmer ansat i den store mejerikoncern.

- Det er rigtig godt. Der er brug for højtuddannet personale, hvis danske mejerier også skal kunne klare sig godt i fremtiden. Det er helt nødvendigt at kunne læse og skrive. Vi bakker helt klart op bag tiltaget fra Arlas side, siger Vagn Henriksen, forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe i 3F.