Arbejdsvilkår splitter PR-branchen

Waterfronts metoder er et udtryk for den værdikamp, PR-branchen undergår for tiden, lyder det fra Kresten Schultz Jørgensen, direktør i Lead Agency. Tænketanken DEA peger samtidig på, at arbejdsgiverne kan presse vilkårene, fordi der bliver uddannet for mange til faget.

Foto: Martin Sylvest Andersen. Det omdiskuterede PR-bureau Waterfront aflønner deres medarbejdere udelukkende baseret på medarbejderens indtjening. Direktør Lars Poulsen kan ikke med sikkerhed sige, hvor mange ansatte der rent faktisk formår at omsætte for de 80.000 kroner pr. måned, der udløser en månedsløn på 30.000 kroner. Han tilføjer, at det »ofte« lykkes.
Læs mere
Fold sammen

Gratis arbejde, provisionslønninger, masser af klausuler og stort set ingen pension.

Det lyder ikke just som forhold, vi normalt bruger til at beskrive det danske arbejdsmarked, men ikke desto mindre er det angiveligt realiteten hos ikke bare Waterfront, men også andre kommunikations- og PR-bureauer.

Sådan lyder det fra adm. direktør i Lead Agency, Kresten Schultz Jørgensen, som kalder vilkårene i Waterfronts kontrakter for »horrible«. Årsagen er, mener han, at branchen i øjeblikket er i krig med selv sig om både kompetencer og værdier.

Forsinket udvkling i PR-branche

»På den ene side står gamle virksomheder ofte grundlagt af journalister og tidligere politikere, hvor leverancerne handler om lobbyisme og det, vi kalder mediehåndtering. Det er en gammeldags tilgang til faget, hvor gratis arbejdskraft og provisionsløn er normalt. På den anden side står virksomheder med universitetsuddannede folk, som har en mere strategisk tilgang og ikke anvender de samme pistolsælgermetoder og har ordnede forhold for de ansatte. I mange år var den første del dominerende, men sådan er det ikke længere,« siger han og forklarer, at PR-branchens udvikling på den måde er forsinket i forhold til udlandet.

»Danmark har været et af de få lande i Europa, hvor virksomhederne har troet, at kommunikation bestod af at sætte en spindoktor til at kontakte en politiker eller få virksomheden i avisen. I udlandet har faget længe bevæget sig på et mere strategisk niveau, og det er også den vej, de bureauer, som klarer sig bedst herhjemme, bevæger sig,« siger han og understreger, at hans eget bureau eksempelvis aflønner sine praktikanter og sørger for, at de får merit på deres studie, så det ikke forlænger studietiden.

Arbejdsgivers marked

Hos flere akademiske fagforeninger blandt andet Magisterforeningen og Kommunikation og Sprog har vilkårene i branchen og ikke mindst nødvendigheden af at arbejde gratis som studerende, længe givet anledning til store diskussioner. For med overskud af arbejdskraft vil vilkårene i en branche ofte ændre sig.

»Universiteterne uddanner stadig flere, som kan noget med kommunikation. Derudover skal arbejdsmarkedet også absorbere journalister, som der også er blevet uddannet flere af de senere år. Det er arbejdsgivers marked, og det kan være med til at presse vilkårene,« siger Bjarne Lundager Jensen.

DEA har tidligere advaret mod overproduktion af akademikere på specielt det samfundsfaglige og humanistiske område, hvis regeringen holder fast i målsætningen om, at 60 procent skal have en videregående uddannelse i 2020.

Allerede i dag er dimittendledigheden for flere af grupperne oppe på mellem 30 og 40 procent, og medmindre de private virksomheder skaber 6.000 nye job årligt indtil 2020, vil regeringens målsætning sandsynligvis fastholde flere akademikere i ledighed fremover.

»Jeg kender ikke vilkårene hos Waterfront eller branchen i detaljer, men vi kan se, at vi risikerer at få for mange akademikere i forhold til antallet af job med de nuværende målsætninger,« siger Bjarne Lundager Jensen.