Arbejdslivet er i opbrud

Vi er nødt til at finde en ny model for arbejdslivet. Syv-dages weekenden med fleksibilitet mellem arbejde og fritid kan være et bud.

Mette Vestergaard, adm. dir. for DIEU A/S. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen
ALDRIG HAR VI VÆRET SÅ VELSTILLEDE. Og alligevel oplever mange, at der aldrig er tid nok. Stress er blevet en folkesygdom og Tiden er blevet vores fjende.

For ikke så længe siden, i de gode gamle dage, var arbejdsugen enkel og veltilrettelagt. Man mødte veludhvilet op på sin arbejdsplads mandag morgen, arbejdede otte timer og tog hjem til familien og fritiden. Sådan gik ugens fem arbejdsdage, og så var der weekend, hvor man kunne slappe af og restituere sig.

Men billedet har ændret sig markant. Takket være e-mail, hjemmearbejdsplads, flekstid og globale kolleger, er det muligt at arbejde hvor som helst og når som helst, og mange ender med at arbejde 24/7. Det kan intet menneske holde til.



SÅ VI ER NØDT TIL AT FINDE en ny model for vores arbejdsliv. Sidst jeg checkede, var der ingen planer om at udvide døgnets timer til 25 eller lægge otte dage ind i ugen. Og selv hvis der var, ville det ikke hjælpe – nissen ville bare flytte med.

Det handler selvfølgelig om mange ting. Det handler om at være i stand til at forenkle eller fjerne opgaver, hver gang der lægges nye til. Benhård prioritering, hvor medarbejderen ofte er sin egen værste fjende, fordi hun pga. entusiasme og pligtfølelse kaster sig over alt for meget på én gang. Det handler også om at kunne afgøre, hvornår en opgave kan afsluttes. Man kan bruge uendelig lang tid på at finpudse en løsning, men det bliver løsningen ikke nødvendigvis bedre af. Og det handler om at erkende, at der ikke findes én arbejdsmodel som passer alle, og at man derfor selv må forholde sig aktivt til sin egen situation.



MEN FØRST OG SIDST HANDLER DET om at få et nyt syn på arbejdsugen. Ricardo Semler, som er CEO for det brasilianske selskab Semco SA og forfatter til flere bøger, har det bedste bud, jeg har set; han kalder den nye arbejdsuge for »the seven-day weekend«. Hans enkle pointe er, at hvis arbejdsugen breder sig ind over aften og weekend, så skal weekenden tilsvarende brede sig ind over arbejdsugen. Altså når man arbejder lørdag eftermiddag, så skal man kunne gå til frisøren tirsdag formiddag. I praksis betyder det en ophævelse af arbejdsugen, som vi kender den – mandag til fredag 9-17 forsvinder.

Det stiller store krav til både leder og medarbejder og deres fælles relation. Lederen, som mister arbejdstiden som kontrolfaktor, skal kunne formulere klare forventninger til indsats og resultater. Lederen skal fungere som sparringspartner og rollemodel og sikre, at medarbejderne kan løse deres opgave i overensstemmelse med virksomhedens værdier og kvalitetskrav.

Medarbejderen skal kunne praktisere selvledelse og en høj grad af ansvarlighed. Man går selvfølgelig ikke til frisøren tirsdag formiddag, hvis kunder eller kolleger har brug for, at man er fysisk til stede på arbejdspladsen på dét tidspunkt. Man skal evne at håndtere fleksibiliteten og selv tage ansvar for at styre sin tid og sine opgaver.



DEN GAMLE ARBEJDSUGE var lettere at håndtere, fordi rammerne var klare og mulighederne begrænsede. Men den kommer ikke tilbage, og vi er nødt til at finde et nyt paradigme for vores arbejdsliv. Der er ingen enkle løsninger, men syv-dages weekenden er et frisk input. Måske vil den betyde, at vi i stedet for at betragte Tiden som vores fjende, kan få den tilbage i sit rette element; Som det mest kostbare vi har.