Arbejdsgivernes cheflobbyist bliver realpolitiker

Jørn Neergaard Larsen har i to årtier været arbejdsgivernes kontroversielle stemme. Som ny beskæftigelsesminister skal han favne bredt og føre realpolitik.

Den nye beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V), ved ankomsten søndag til Amalienborg Slotsplads, hvor den nye regering skulle hilse på dronning Margrethe. Med i bilen var også den nye social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V). Foto: Claus Bjørn Larsen
Læs mere
Fold sammen

Den 66-årige Jørn Neergaard Larsen (V) har som administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) gennem de seneste knap 20 år opbygget et ry som en dygtig forhandler, men også som en lobbyist og samfundsdebattør, der ikke har været bange for at lufte arbejdsgivernes mere kontroversielle holdninger.

Senest i foråret, da han kritiserede de sociale ydelser i Danmark og kaldte Danmark et »taberland« i forhold til Sverige. En udtalelse han dog modererede, da han mandag overtog Beskæftigelsesministeriet fra Henrik Dam Kristensen (S).

Hermed sagde han farvel til rollen som lobbyist og loyal talsmand for arbejdsgiverne og goddag til realpolitik. Fremover bliver det hans ansvar at samle et bredt politisk flertal bag Løkke-regeringens beskæftigelsespolitik.

Det vil kræve, at han bygger bro mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, herunder at få lukket dagpenge-debatten og genoplivet trepartsforhandlingerne. Hvordan Jørn Neergaard Larsen vil klare den opgave, som også omfatter at kunne forklare reformerne for helt almindelige mennesker, må tiden vise.

Trods skepsis er han foreløbig blevet hilst velkommen af sin gamle modpart i LO. De kilder, Berlingske Business har talt med, fremhæver især hans mange evner til at forhandle, hans tætte og vidt forgrenede netværk blandt private og offentlige arbejdsgivere og i det politiske miljø – og ikke mindst – hans analytiske evner og store faglige indsigt.

Ser man på Jørn Neergaard Larsens baggrund, har han da også været vidt omkring. Han er født og opvokset på en mindre gård på Falster i det, politikere og andre eksperter i dag ynder at kalde Udkantsdanmark.

Han blev student fra Maribo Gymnasium i 1968, jurist fra Københavns Universitet i 1975 og arbejdede herefter to år som sekretær og fuldmægtig på det nyetablerede Roskilde Universitet, hvis undervisningsmetoder dengang blev betragtet som uortodokse og provokerende. Herefter fulgte syv år som fuldmægtig i Miljøministeriet, samtidig med at han i en periode drev gården på Falster ved siden af, inden han i 1982 blev administrerende direktør i juristernes og økonomernes fagforening, DJØF. Samtidig var han formand for de kommunalt ansattes forhandlingsorganisation, KTO. Her lagde han kimen til sit ry som en dygtig forhandler.

I 1996 sagde han overraskende ja til at rykke over på den anden side af bordet som direktør i DA, der på det tidspunkt var ramt af intern uenighed og nedskæringer i staben. Selv om han får ros for sin tid som DA-direktør, har det heller ikke været en dans på roser. DA har mistet betydning til de to store medlemmer, Dansk Industri og Dansk Erhverv, og Jørn Neergaard har også måttet slanke DA.

Til gengæld har han angiveligt været bedre til at opbygge en tæt relation til partiet Venstre end f.eks. kollegerne i DI. Den indsats er nu tilsyneladende blevet belønnet.