Ansatte: Dårlig chef skal udløse 20.000 kr. mere i løn

Kan man sætte et beløb på, hvad mistrivsel på arbejdspladsen bør udløse i ekstraløn? Det mener fagforeningen Krifa, der står bag en ny undersøgelse, som sætter kroner og øre på værdien af arbejdslyst.

Søren Fibiger Olesen er formand for fagforeningen og a-kassen Krifa. Han mener, at der er penge at spare på at forbedre lønmodtagernes arbejdsglæde. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

20.000 kroner. Det er, hvad man som arbejdstager burde få ekstra i lønningsposen, hvis man skal kunne acceptere at have en dårlig chef. Er problemet mangel på medbestemmelse, kan man nøjes med 10.000 kroner.

Sådan lyder nogle af de opsigtsvækkende konklusioner i en ny undersøgelse fra Krifa, som tænketanken og analysebureauet Kraka og Danmarks Statistik har udført for fagforeningen. Undersøgelsen »Trivsel betaler sig« er baseret på svar fra 4.690 repræsentativt udvalgte respondenter, og det er ifølge Krifa første gang, at en værdiansættelse af arbejdslyst er gennemført så detaljeret.

Undersøgelsens fokusområde er bredt. Den ser blandt andet på sammenhæng mellem arbejdslyst, helbred og sygefravær. Den forsøger også at dokumentere arbejdslystens sammenhæng med fastholdelse, jobsøgning samt job- og karriereskifte. Ifølge Krifas formand, Søren Fibiger Olesen, tegner undersøgelsen som helhed et billede af, at medarbejdertrivsel har værdi på flere måder.

»Det er første gang, at værdien af arbejdslyst bliver så konkret helt ned til kroner og øre. Resultaterne understreger vigtigheden af arbejdslyst. Derfor er det ikke kun lønmodtagere og arbejdsgivere, der bør fokusere på trivsel. Som samfund har vi meget at vinde og ville for eksempel kunne knække stresskurven og spare penge, som vi kan investere i velfærd i stedet,« siger Søren Fibiger Olesen.

Stort beløb sammenlagt

Selv om undersøgelsen går i dybden på flere områder, er det centrale i høj grad, at den sætter et kontantbeløb på mistrivsel. Undersøgelsen forsøger med Krifas egne ord at besvare spørgsmålet: »Hvor meget skal lønnen stige, hvis man skal acceptere et job med lavere arbejdslyst?«

Dens udgangspunkt er, at man som lønmodtager går fra et job med en »gennemsnitlig arbejdslyst« til et job, hvor arbejdslysten ligger »i midten af den bedste halvdel«.

Syv problemparametre som for eksempel dårlig ledelse og mangel på medindflydelse indgår, og hver af dem bliver værdisat subjektivt af respondenterne. Beløbene er regnet sammen via en matematisk regressionsmodel, som formulerer sammenhængen mellem livstilfredshed, arbejdslyst og lønindkomst.

Der bliver sat beløb på syv undersøgte problemparametre. Er der problemer i alle, skal der meget til, før man som lønmodtager føler, at man er kompenseret tilstrækkeligt. Nærmere betegnet 155.000 ekstrakroner.

Betydning for bundlinjen

Krifa-formand Søren Fibiger Olesen siger, at selv om det er nyt og interessant, at der bliver sat beløb på den enkeltes mistrivsel på denne måde, så er den større kobling mindst lige så vigtig: Trivselsproblemer kan koste virksomheder dyrt.

Han peger på, at den utilfredse medarbejder udgør en potentiel udgift for arbejdsgiveren. Medarbejderen vil ofte være på udkig efter nyt job, og det kan være dyrt for arbejdsgiveren at skulle finde og oplære en ny. Man kan også sige, at undersøgelsen viser noget om de ekstraudgifter, en virksomhed står over for, hvis man vil betale en medarbejder til at forblive trods utilfredsheden.

»Pointen er, at der er god økonomi i at forbedre trivslen på virksomheder. Den medarbejder, der trives og er i harmoni med sig selv, kolleger og ledelsen, er mere produktiv end den medarbejder, der går og har ondt i maven. Det, at virksomheden har øje for at skabe gode forhold, kan projiceres direkte ned på bundlinjen,« siger han.

Søren Fibiger Olesen anerkender, at man naturligvis kan diskutere, om de eksakte beløb, som de matematiske modeller kommer frem til, er 100 procent dækkende. Beløbene kunne være mindre eller større, og de matcher næppe alle lønmodtageres tanker. Han mener dog, at det samlede billede står skarpt: Fokus på medarbejdernes trivsel betaler sig.

Ledere genkender mønster

Den konklusion nikker man genkendende til hos Ledernes Hovedorganisation. Her forklarer arbejdsmiljøchef Lars Andersen, at trivselsbudskabet allerede fylder meget i virksomhederne, og at nutidens ledere i høj grad bruger tid på netop det område. Det hele bunder i, at det moderne arbejdsmarked og videnssamfundet har transformeret medarbejdernes rolle.

»Det klassiske produktionsapparat, hvor medarbejderen står ved samlebåndet, er jo næsten væk. Nutidens medarbejdere skal tænke selv og samarbejde. Derfor er vi afhængige af, at de trives. Arbejdsglæde er i dag et højoktant brændstof, der får vores virksomheder til at lykkes,« siger han og tilføjer:

»Det står også tydeligt, når vi udspørger vores medlemmer om, hvilke ledelsesopgaver der nu og fremover vil være de vigtigste. Mønstret peger tydeligt på opgaver, der har forbindelse til trivsel.«

Lars Andersen henviser blandt andet til en ny opgørelse blandt 1.958 medlemmer af Ledernes Hovedorganisation, der endnu ikke er offentliggjort. I undersøgelsen har respondenterne kunnet afkrydse de opgaver, de i dag finder mest betydningsfulde. Svarmuligheden »Udvikling og fastholdelse af gode medarbejdere« er klart den opgave, lederne ser som mest betydningsfuld. Her har 71 procent af lederne sat deres kryds.

Selv om der er konsensus om værdien af fokus på medarbejdertrivsel fra flere sider af, håber Krifas formand, at undersøgelsen »Trivsel betaler sig« alligevel vil blive brugt som et diskussionsoplæg, der kan være med til at sætte gang i yderligere forbedringer af arbejdstagernes vilkår.

»I dag har vi vægtige argumenter for, hvorfor vi skal have gode rammer, som understøtter lønmodtagernes trivsel. Det ved mange virksomheder, men det skal vi også minde Christiansborg om. Der er god samfundsøkonomi i, at man forholder sig til at skabe god trivsel på arbejdspladserne,« siger Søren Fibiger Olesen.