Ansæt de grimme, chef

Arbejdsgivere, der ansætter smukke mennesker, kan ikke forvente, at det kommer til at klinge ekstra i kasse apparatet, viser nye studier fra Karlstads Universitet.

Foto: Colourbox.
Læs mere
Fold sammen
En slank skikkelse, lange ben og lyst lagt hår har indtil nu været adgangskort til at få job hos virksomheder som restaurantkæden Hooters og taskegiganten Mulberry.

Datingportalen BeautifulPeople.dk har endda reklameret med, at smukke mennesker kan søge job igennem dem med det ene formål at frasortere folk med uharmoniske træk.

Det førte til forargelse, hvor blandt andre fagforeningen HK protesterede, fordi de mente budskabet var diskriminerende over for de grimme.

Og nu viser det sig så, at myterne om at smukke medarbejdere giver en større indtjening, kan aflives.

Sundhed er vigtigst
Ny forskning fra det svenske universitet, Karlstad Universitet afliver nemlig fordommene om, at arbejdsgiverne tjener mere på at ansætte smukke mennesker.

Tippet er hermed givet videre til brancher som især hotel- og restaurationsbranchen, hvor flere arbejdsgivere erkender, at de går efter udseendet.

Men nu er det altså bevist, at det vigtigste for virksomheden er , at personalet er sunde og raske, og det gælder for øvrigt alle brancher, siger Henrietta Huzell til den svenske avis, Expressen.