Ann Kristin Led

Økonomi og Finans

Læs mere
Fold sammen

Menneskekender bag Lundbecks vigtigste alliance

Det er 35-årige Ann Kristin Led, der trækker i trådene og masserer de afgørende forhandlinger på plads mellem Lundbeck og firmaets vigtigste samarbejdspartner. Som alliance director er hun ansvarlig for at varetage Lundbecks arbejdsrelation til japanske Otsuka, som er en af verdens største producenter af skizofrenimedicin, og som sidste år udgjorde 15 procent af Lundbecks samlede omsætning.

»Hendes vigtigste opgave er at skabe tillid og udrede eventuelle uenigheder mellem parterne,« fortæller Ann Kristin Leds nærmeste chef, Mikkel Dybkjær, og tilføjer, at hendes fornemste rolle ofte er at sørge for, at folk selv føler, de er kommet frem til den helt rigtige beslutning.

»Mange gange skal jeg bare observere og fornemme, hvilke tre personer i rummet der egentlig træffer beslutningen, og prøve at læse, hvorfor de gør og siger, som de gør. Der er meget taktisk spil og lobbyarbejde i det,« siger Ann Kristin Led.

Lundbecks executive vice president, Jacob Tolstrup, beskriver hendes vej til succes som »positiv og ydmyg«.

»Hun er ikke meget frembrusende, men det er gennem hendes vedholdenhed og evne til at bygge relationer, at hun har skabt resultater.«

Ann Kristin Led 35 år, alliance director, Lundbeck

 

2007: Cand.merc., CBS

2007: Controller, Lundbeck

2014: Management assistant to executive vice president, Lundbeck

2016-: Alliance director, Lundbeck