Anette Eberhard: Den garvede finanskvinde, der kender vigtigheden af dialog

Billede 1
Anette Eberhard Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Anette Eberhard, 58 år, bestyrelsesmedlem i Alm. Brand

Anette Eberhard er et velkendt ansigt i den danske finansverden. Hun har haft adskillige markante og ikke mindst langvarige roller – blandt andet i EKF Danmarks Eksportkredit, Danske Bank og Finansiel Stabilitet. Længst var hendes engagement i EKF Danmarks Eksportkredit, hvor hun arbejdede i 18 år – heraf 11 år som administrerende direktør.

Anette Eberhard er uddannet cand.polit fra Københavns Universitet, og nu videregiver hun sin viden som bestyrelsesmedlem i Alm. Brand, ligesom hun er chef for PKA AIPs afdeling for private funds. Anette Eberhards mangeårige arbejde i den danske finansverden har givet hende indgående indsigter: »Min grundholdning er, at de selskaber, der er dygtige, og som opfører sig ordentligt og etisk korrekt, faktisk vil levere det bedste afkast på den lange bane,« fortalte hun tidligere i år til DVCA, der er en brancheorganisation for business angels og venture- og kapitalfonde i Danmark.

Og så er dialog vigtig: »Det er betryggende – for alle parter.«