Andrey Kuznetsov­

Innovation og udvikling

Andrey Kuznetsov- Talent 2017 innovation og udvikling Fold sammen
Læs mere

Talknuseren, der bygger ­fællesskaber

Jeg kan godt lide at tænke i strukturer og skabe innovation gennem strukturer. Men skabelsen af innovation kræver også, at man arbejder i teams.«

Sådan lyder 31-årige Andrey Kuznetsovs innovationsfilosofi. Han er født i Kazakhstan, hvor han også har arbejdet og studeret. Det samme har han gjort i Rusland og Danmark.

Men de seneste fire år har arbejdspladsen ligget i Holland, hvor han er business development manager for Ecco.

Hver dag møder han ind på et kontor med kolleger fra mere end 20 forskellige lande. Og han elsker det. I de kulturelle møder henter han inspirationen til at lede og motivere salgsteams, der skal udvikle den traditionsrige danske familieejede virksomhed, som sælger sko og læderprodukter i 88 lande.

Siden han startede i Ecco i 2012 har han brugt sin russiske baggrund til at hjælpe direktionen med at knække koden til det russiske marked. Og med en uddannelse som matematiker og økonom er Andrey Kuznetsov noget så usædvanligt som en talknuser med forretningsmæssig indsigt, og det er hans helt store styrke og unikke talent, mener Eccos administrerende direktør, Steen Borgholm:

»Andrey er en type, der bliver endnu mere brug for fremover i en virkelighed med data i overflod.«

Andrey Kuznetsov 31 år, business development manager EMEA, Ecco

2007: M.Sc. mathematics, Saint-Petersburg State University, Rusland

2007: B.Sc. economics, Saint-Petersburg State University, Rusland

2005: Financial analyst, Balusa Ltd, Kazakhstan

2007: Analyst/consultant, Strategica Management Consulting, Rusland

2011: MBA, Copenhagen Business School

2012: Strategy consultant, Ecco

2014 -: Business development manager EMEA, Ecco