Anbefalede breve kan ikke bruges som bevis

En ny kendelse fra Højesteret fastslår, at brugen af anbefalede breve ikke kan bruges som bevis for, at et brev er kommet frem til modtageren. Dette kan have afgørende betydning for virksomheder, der skal sende vigtige meddelelser og samtidig skal kunne føre bevis for, at modtageren har modtaget posten.

Mette Klingsten, advokat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Reimar Juul

Det har været en gængs opfattelse, at et anbefalet brev er den sikreste måde at bevise, at et brev er kommet frem til modtageren. Det har hidtil været omdiskuteret, hvorvidt anbefalede breve er den bedste måde at sikre sig, at en meddelelse får retsvirkning og ikke ender hos den forkerte modtager eller aldrig kommer frem til modtageren. Dette har eksempelvis betydning for opsigelser i ansættelsesforhold eller påkrav i henhold til lejeloven.

I en nylig afsagt kendelse fastslår Højesteret, at anbefalede breve ikke anses for at være kommet frem, selv om der er lagt advis i modtagerens postkasse om, at postbuddet har forsøgt at aflevere brevet, hvis modtageren ikke har hentet brevet på posthuset.

Ensidige erklæringer, der ikke kræver modtagerens accept såsom indkaldelser til retsmøder, opsigelser etc. kaldes juridisk for »påbud«. De binder modtageren, fra de er »kommet frem«, selv om de ikke er læst af modtageren og derved kommet til modtagerens kundskab.

Højesteretssagen drejede sig om en bilist, som havde indsigelser mod en parkeringsbøde. I den forbindelse var den pågældende ved flere anbefalede breve blevet indkaldt til retsmøde i fogedretten. Brevene blev imidlertid aldrig udleveret til billisten eller afhentet på posthuset.

Omdrejningspunktet i sagen var, om vedkommende var blevet lovligt indkaldt til mødet i fogedretten. Højesteret udtalte, at for at der var tale om en lovlig indkaldelse, skulle brevet være »kommet frem« til modtageren. Den omstændighed at postvæsenet havde lagt en meddelelse til vedkommende om, at brevet lå til afhentning på posthuset, var ikke tilstrækkeligt til, at brevet var kommet frem. Landsretten var nået til den konklusion, at det var billistens risiko, at han ikke havde hentet det anbefalede brev inden udløbet af henliggefristen. Højesteret fandt imidlertid, at det er en betingelse for en lovlig indkaldelse, der kan tillægges udeblivelsesvirkning, at brevet er kommet frem. Denne betingelse er ikke opfyldt, hvis det anbefalede brev ikke er udleveret eller afhentet og derfor bliver returneret til afsenderen.

Kendelsen fra Højesteret er vigtig for de tilfælde, hvor en virksomhed eller en privatperson skal sende et brev, og hvor det har betydning, at brevet er kommet frem for at få retsvirkning.

Såfremt afsenderen vil sikre sig, at et brev er kommet frem, kan brevet sendes med afleveringsattest. Ved afsendelse med afleveringsattest får afsenderen en kvittering fra postvæsenet om, at brevet er afleveret i modtagerens postkasse, og dermed er brevet kommet frem i juridisk forstand. Så længe brevet er kommet frem, er det i forhold til ensidige meddelelser ikke afgørende, at brevet ikke er læst eller er gået til grunde efter modtagelsen og derfor aldrig kommet til modtagerens kundskab.