Amerikanske bildirektører i skudlinjen

Forhandlingerne om en ny overenskomst for bilarbejderne i USAs tre skrantende bilgiganter er netop gået i gang, og det diskuteres hedt, om ikke også topcheferne for General Motors, Ford og Chrysler bør bidrage til besparelser ved at gå ned i løn.

Fords topchef, Allan Mulally, er en af de amerikanske bilchefer, som får på puklen for at tjene for meget i sparetider. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeff Kowalsky
Den eksklusive kreds af amerikanske topchefer, der nominelt trækker en årsløn på en symbolsk dollar, fik forleden endnu et medlem i skikkelse af Chryslers nyudnævnte boss, Bob Nardelli.

Han er ellers bedre vant, og heri ligger også pointen. Nardelli rendte nemlig ind i svær kritik, efter at han ved sin afsked fra detailkæden Home Depot i januar hævede en fratrædelsespakke på 210 mio. dollar. Ikke overraskende virkede hans udnævnelse som en rød klud på fagforbundet UAW, der repræsenterer 180.000 ansatte hos de tre store amerikanske bilproducenter – foruden Chrysler er det General Motors (GM) og Ford – og er blevet mødt med krav om massive besparelser på lønomkostningerne i de forhandlinger, der er indledt om en ny fireårig overenskomst for bilarbejderne i de tre selskaber.

For hvis bilarbejderne skal lade sig nøje med mindre, hvad så med cheferne? Ganske vist er de amerikanske bilproducenter, der sidste år havde et samlet underskud på omkring 15 mia. dollar, stærkt hæmmet af, at den gennemsnitlige timeløn for en amerikanske bilarbejder med 73 dollar er markant højere end de 44 dollar i timen, som en gennemsnitlig japansk bilarbejder får. Men, argumenterer forbundet UAW, den lønforskel er det rene vand, hvis man ser på løngabet mellem topcheferne for de tre store amerikanske producenter og cheferne for deres tre store japanske konkurrenter, Nissan, Toyota og Honda.

Ifølge en undersøgelse fra sidste år, som forleden blev omtalt af nyhedsbureauet Reuters, tjener japanske topchefer generelt kun en tredjedel af, hvad deres amerikanske kolleger hæver i løn. Og den forskel mærkes også i bilsektoren.

Reuters har således regnet sig frem til, at Toyotas 25 bestyrelsesmedlemmer sidste år tjente knap en mio. dollar i snit pr. næse, mens Carlos Ghosn og hans kolleger hos Nissan hævede 2,35 mio. dollar pr. mand i gennemsnit. Til sammenligning havde Ford-chefen Alan Mulally en samlet lønpakke på 28,18 mio. dollar i 2006, mens Chryslers hidtidige chef, Tom LaSorda indkasserede 5,39 mio. dollar og GM-bossen Rick Wagoner 10,2 mio. dollar.

Og så hører direktørerne i den amerikanske bilsektor ikke engang til landets bedst betalte. Ifølge Reuters tjente chefer i den amerikanske bilbranche sidste år gennemsnitligt 7,1 mio. dollar, og de stod kun for en samlet lønstigning på 1,1 pct. I samme periode steg den gennemsnitlige årlige lønpakke for topchefer i de 500 største virksomheder i S&P-aktieindekset med hele seks pct. til 8,5 mio. dollar.