Amerikanere vil boykotte Skotland

Amerikanere opfordres nu på en hjemmeside til at boykotte samtlige skotske produkter og undlade at rejse til landet. Det sker i protest mod løsladelsen af Abdel Basset al-Megrahi, der blev dømt for at stå bag Lockerbie-angrebet.

Foto: Reuters. De skotske dråber nydes overalt på kloden. Her i Venezuela.
Læs mere
Fold sammen
Den traditionsrige skotske Whiskey og andre produkter kan blive ramt, hvis rasende amerikanere får deres landsmænd til at boykotte Skotland.

Løsladelsen af Lockerbie-bombemanden har skabt stor vrede i USA, og nu har ukendte bagmænd oprettet hjemmesiden boycottscotland.com, hvor amerikanere opfordres til 100 procent boykot af Skotland og hele Storbritannien.

Skotland løslod i sidste uge den kræftsyge Megrahi, der ikke har lang tid tilbage, af humanitære grunde. Han havde ellers fået en livsvarig dom for bombesprængningen af et Pan Am-passagerfly over Lockerbie i Skotland i 1988, hvor 270 mennesker omkom.

"Den britiske regering har vasket hænder igennem hele affæren ved at tillade den skotske regering total frihed til at tage dette uansvarlige skridt over for familierne til ofrene for Pan Am Flight 103," skriver de rasende, ukendte bagmænd på hjemmesiden.

"Medmindre den skotske regering omgør sin beslutning om at løslade al-Megrahi, og hvis det britiske parlament bliver ved at undlade at blande sig i sagen, opfordrer vi alle amerikanere til at protestere mod denne handling ved at boykotte Storbritannien og Skotland fuldstændig. Rejs ikke til Skotland og gør ikke forretning der (eller i Storbritannien generelt), og undlad at købe britiske eller skotske produkter," lyder opsangen på den amerikanske hjemmeside.


Fik du læst:

Sidste omgang på Valby Bakke

Ølproducent raser over erotisk reklamefilm

Her er de ti værste kaloriebomber