Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er blevet tid til den årlige teambuildingtur. Medarbejderne i Ugens Dilemma, der bliver bragt på Business.dk, har netop fået at vide, at det bliver en strandudflugt med badning, volley og frokost.
Medarbejderne Rasmus og Christina kommer efterfølgende til lederen og siger, at de helst ikke vil deltage, da de finder det grænseoverskridende både at se sine kolleger, men også at vise sig selv frem i badetøj.
Chefkonsulent hos Lederne Signe Tønnesen mener, at det ikke kan være frivilligt at deltage i arrangementet, fordi teambuilding er meget afgørende for fællesskab og sammenhold i afdelingen.
- Deltagelse i disse arrangementer er en del af at være på arbejdspladsen. Men medarbejderne skal deltage på en måde, som føles rimeligt for dem, siger Signe Tønnesen.
Hun anbefaler derfor løsning nummer 3, hvor lederen siger til Rasmus og Christina, at de må springe badeturen over og så deltage i volley og frokost.
- Lederen må træde i karakter og tage en samtale med Rasmus og Christina, hvor hun forklarer for dem, hvorfor det er vigtigt at deltage, siger chefkonsulenten, men understreger, at medarbejderne ikke skal tvinges til at deltage i situationer, de finder ubehagelige.
- Selvom alle medarbejdere skal være med til teambuilding, skal der naturligvis stadig være plads til individet, og derfor skal de to medarbejdere med på udflugten, men have mulighed for at springe badeturen over, så det bliver en god oplevelse for alle, fastslår hun
Chefkonsulenten pointerer, at det er lederens opgave at sørge for, at de to medarbejdere stadig er en del af fællesskabet, selvom de ikke har lyst til at hoppe i bølgen blå sammen med deres kolleger.
- Øvelsen er at tage hensyn til den enkelte medarbejder og til det som er bedst for teamet på samme tid, men man kan sagtens kombinere de to hensyn, siger Signe Tønnesen.