Alice Kirstine Borgen

Ledelse

Alice Kirstine Borgen Talent 2017 ledelse Fold sammen
Læs mere

IT-sælger med menneskefokus

I en supertanker som IBM kan det være svært lynhurtigt at ændre organisationens kurs, men Alice Kirstine Borgen forsøger at nytænke og transformere salgsløsningerne. Hun leder ti medarbejdere fordelt på tre salgsstyrker i IBMs softwareafdeling og tænker samtidig på tværs af hele organisationen, når hun driver salget.

»Jeg elsker salg. Når jeg kan få lov til at identificere nye muligheder og løsninger til en specifik kunde ved at arbejde på tværs af IBMs mange afdelinger, føler jeg mig som en succes,« siger Alice Kirstine Borgen.

Hendes lederevner, forretningsforståelse og ikke mindst IT-instinkt har imponeret hendes nærmeste leder.

»Alice har vist store resultater i IBM. Med en baggrund i psykologi har det overrasket mig, hvor langt ned i detaljen med IT hun kan gå. Hun arbejder ekstremt hårdt og har en ekstraordinær evne til at gøre sine medarbejdere endnu bedre,« mener Jesper Nikolaj Fogt, der er direktør for IBM Software Denmark.

For Alice Kirstine Borgen handler lederrollen ikke om administration, men om mennesker.

»Mennesker er omdrejningspunktet i alt, hvad jeg laver. De motiverer mig, og jeg tænker simpelthen bedst omgivet af mennesker, som jeg kan aflæse og lade mig inspirere af – det gælder både medarbejdere og kunder,« siger hun.

Alice Kirstine Borgen 31 år, country manager for Watson IOT, security and Watson customer engagement, IBM Denmark

2013: M.Sc. in human resource management, CBS

2013: IBM global sales school, IBM Denmark

2013: Sales representative, IBM Denmark

2017-: Country manager for Watson IOT, security and Watson customer engagement, IBM Denmark