Aktivisten alle frygter

Icahn er i sin anden alder – farligere end nogensinde, siger hans fjender.

Tegning: Bob Katzenelson Fold sammen
Læs mere

Han er 78 år. Han har milliarder af dollar i lommen i kontanter, Og han har sine skarpe meninger om, hvad han vil med de virksomheder, han køber sig ind i. Man kan roligt sige, at den amerikanske aktivistinvestor og tidligere hedgefondsejer Carl Icahn er en omstridt person i det amerikanske erhvervsliv. Og frygtet. For hans personlige formue er nu igen efter finanskrisen så stor, at han kan tvinge sig ind i bestyrelsesværelserne i selv de største amerikanske firmaer og tvinge dem til at at ændre strategien ved blandt andet at frasælge områder af virksomheden.

Vi taler om firmaer i klasse med Dell, eBay og Apple – amerikanske ikoner som man ikke bare går ind og ryster i grundvolden og fortæller, hvordan man egentlig driver en forretning.

Med mindre man altså hedder Carl Icahn og hele livet har beskæftiget sig med at sætte forretningsverdenen på den anden ende. En investeringsaktivst af de helt store.

I en alder, hvor mange i hans position har lagt op og sætter sig tilbage og nyder de mange milliarder, man har tjent gennem et liv, har Icahn fået sin anden ungdom. Han fik sin kraftige nedtur under finanskrisen. Men han er nu tilbage med en personlig formue på godt 20 mia. dollar. Han er helt sig selv og styrer selv det hele uden hensyntagen til investorer.

Mere aktiv end nogensinde tidligere. Han har for nylig været igang med at overbevise internetgiganten, handelsmaskinen eBay, om at udskille Pay-Pal, fordi han er af den fast overbevisning, at Pay-Pal vil kunne vokse endnu mere uden den tætte tilknytning til eBay.

Det er resten af bestyrelsen ikke enige i, men de tvinges til at tage stilling til det, Icahn siger. For han kan – ud over at sætte sig tungt på direktionen – alene med sin stemmes kraft få aktier til at stige og falde markant og få skabt så stor tvivl om forretningsstrategien, at de er nødt til at følge hans »råd«.

Og det er hans force. Han går agressivt ind, når han kan se en åbning og en idé med det, og i modsætning til en anden af de omstridte superinvestorer, Warren Buffett, kan man ikke være sikker på, hvor længe han fastholder sin interesse for den pågældende virksomhed. Buffett har mange gange et livslangt kærlighedsforhold til de virksomheder, han går ind i, mens Icahn ofte kan være på vej til det næste eventyr i løbet af kort tid.

Striben af virksomheder, han enten har været inde og suge penge ud af, eller som han alvorligt har påvirket i en anden retning end den, bestyrelsen ville, er lang. Der er stort set ikke en virksomhed, som Icahn ikke har været involveret i. Ud over Apple og Dell er det enorme energivirksomheder og medicinalforetagender. Blot for at nævne nogle få. Men når en mand som Icahn er så frygtet og samtidig beundret, så er der også grund til at holde godt øje med ham. Og det bliver der. For investorerne reagerer på det, Icahn og hans investeringsligesindede foretager sig. Fordi de vender op og ned på alt. Og fordi engang imellem kan det betale sig at lægge sig i slipstrømmen på disse aktivister, hvis man vil have en gevinst på aktiemarkedet.

Men hvad er det, der gør en person som Icahn til noget helt særligt. For nogle er han et eksempel på det værste, der sker, når kapitalismen fungerer uhæmmet og uden for kontrol. Lidt ligesom det forhadte investeringsforetagende Goldmann Sachs – uden sammenligning i øvrigt.

For andre er han den initiativrige person, der rusker op i vanetænkning – til gavn for sig selv, bevares – men som også har en grundlæggende idé om forandringer. At det så ovenikøbet giver et afkast, der ofte ligger over det, man kan forvente andre steder, er en sidegevinst ved at følge ham.

Og så er der hans filantropi, som han ifølge kritikerne bruger til at komme med i det gode selskab af hæderkronede investorer som Bill Gates, som har skabt noget virkeligt, og som ikke lever af investeringer og virksomhedsaktivisme.

Men han vil altid – ligesom typer som Buffett, Ivan Boesky, Michael Milken og andre –fortsat være utrolig kontroversiel, især fordi de regnes for at være totalt hensynsløse.

Carl Icahn voksede ligesom mange af de øvrige investoraktivister op i meget jævne kår. For hans vedkommende i Queens. Og han startede sin karriere med at være børsmægler på Wall Street, men fik i løbet af kort tid sin egen virksomhed.

Rygtet om hans brutale fremfærd blev cementeret allerede i 1985, da han erhvervede det daværende amerikanske luftfartselskab, TWA, udskilte virksomheden, solgte det i småbidder og efterlod så resten til et skrumpet TWA, som af samme grund nu stod i gæld til halsen. Ikke noget kønt syn, men det var det, der skabte den første del af Icahns rigdom. Senere har han i perioder været mere konstruktiv, hvis man skal tro de amerikanske medier.

Men han er nu tilbage efter finanskrisen, og med en personlig formue, som han kan gøre med, hvad han vil. Og det gør, at de etablerede virksomheder ryster på hånden. For hvad bliver hans næste træk i erhvervslivet.