Aktiekrise truer din opsparing: Beskyt din pension inden det er for sent

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De seneste måneders blodrøde tal på de globale aktiemarkeder er ikke kun bekymrende nyt for investorer og børshajer.

En stor del af danskernes vigtigste opsparing – pensionen – står nemlig placeret i risikable aktier.

Med andre ord spiller verdensøkonomien en vigtig rolle i forhold til din privatøkonomi.

Inden for det seneste halvår har kurserne pludselig taget et gevaldigt dyk efter en mere eller mindre konstant bølge opad siden finanskrisen.

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om hvordan du forholder dig til aktiekrisen. Find ud af, hvordan du får mest muligt ud af din pension, og lær at forholde dig til verdensøkonomien i forhold til din egen.

Det får du:

  • Artikel om kursdyk: Aktiekrise truer din pensionsopsparing
  • GUIDE: 10 gode råd: Få mest muligt ud af din pension
  • Artikel: Mænd har den største opsparing

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


De seneste måneders blodrøde tal på de globale aktiemarkeder er ikke kun bekymrende nyt for investorer og børshajer.

En stor del af danskernes vigtigste opsparing – pensionen – står nemlig placeret i risikable aktier.

Med andre ord spiller verdensøkonomien en vigtig rolle i forhold til din privatøkonomi.

Inden for det seneste halvår har kurserne pludselig taget et gevaldigt dyk efter en mere eller mindre konstant bølge opad siden finanskrisen.

Og det kan ses tydeligt på de afkast, som landets pensionsselskaber er i stand til at levere til kunderne. De har været negative over hele linjen gennem de seneste seks måneder.

Det viser nye tal fra AON, der er en af landets største pensionsmæglere.

Tab kan ses på kontoen

Tabet varierer fra selskab til selskab. Værst står det til for kunder hos Topdanmark Liv og Nordea Liv & Pension, som fra august 2015 til januar 2016 har haft negative gennemsnitlige afkast på 5,6 procent i pensionsprodukter med middel risiko.

Det svarer i kroner og øre til, at en opsparet million er blevet 56.000 kr. mindre værd i løbet af det seneste halve år.

»Når man har en pensionsordning med markedsrente, så mærker man tab eller gevinst med det samme. Så det her er noget, folk kan se, når de går ind og kigger på pensionsordningen,« siger Jannik Andersen, der er afdelingsdirektør og pensionsanalytiker i AON.

De selskaber, der har haft mest held med investeringerne, er PFA Pension og Skandia. Her har tabet ’kun’ været henholdsvis 2,9 procent og 3,1 procent.

Overvej risikoprofil

Jannik Andersen oplyser, at rådgivningsvirksomheden får henvendelser fra kunder, der er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til den nuværende aktieuro. Først og fremmest bør man som pensionsopsparer kigge på, hvordan ens pensionsprodukt er sammensat – og tage stilling til risikoprofilen, påpeger pensionsanalytikeren. Dvs. fordelingen af aktier og obligationer. Aktier har historisk set givet de højeste afkast, men til gengæld er de mere risikofyldte end obligationer, der omvendt giver et lavere, men dog nogenlunde stabilt afkast.

»Det er et oplagt tidspunkt at reflektere over, hvilken risiko man er til. Det er altid nemt at sige, at man gerne vil have mere risiko, når aktiemarkedet kun går op. Men efter en turbulent periode som det seneste halve år, skal man også forholde sig til, om man har det godt med at se på sin pensionsopsparing, når der eksempelvis står, at man har tabt 4-5 procent,« siger Jannik Andersen.

Samtlige pensionsselskaber har haft negative afkast i de seneste seks måneder. Tag stilling til din risiko, lyder det fra eksperter Fold sammen
Læs mere
Foto: Grønbech.

Privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin forventer, at 2016 bliver »et meget besværligt investeringsår«.

»Jeg kan godt være lidt nervøs for danskernes formuer, når vi har så store svingninger i markedet. Så det handler om at gardere sig risikomæssigt og overveje, om man er for eksponeret i forhold til aktiemarkedet,« siger Kim Valentin.

Uro i verdensøkonomien

Han peger på flere årsager til den krise, som aktiemarkederne har været igennem i løbet af de seneste måneder:

»Det hænger sammen med de generelle verdenskonjunkturer, for i Danmark går det jo rimelig godt med økonomien. Dels er der stadig en del uro i den europæiske økonomi, specielt i Sydeuropa. Men markedet kan også blive påvirket af den kinesiske og amerikanske økonomi samt de faldende oliepriser,« forklarer Kim Valentin.

Carsten Holdum, der er forbrugerøkonom i PFA Pension, opfordrer dog kunderne til at slå koldt vand i blodet og tænke langsigtet, når aktiekurserne tager en rutsjetur.

»De senere år har nærmest været én lang optur på finansmarkederne, og så kan man nemt glemme, at perioder med kursfald og tab er helt normale, når man sparer op i markedsrente. For man kan ikke skabe et godt langsigtet afkast, hvis det samtidig skal være stabilt. Det er nu engang forskellen mellem at investere i aktier og obligationer,« siger Carsten Holdum.

MÆND HAR DEN STØRSTE OPSPARING

Der står væsentlig flere kroner på pensionsopsparingen, når mænd træder tilbage fra arbejdsmarkedet, sammenlignet med kvinder.

Det viser nye tal fra ATP.

I gennemsnit sparer en 30-59-årig mand 53.000 kr. op om året, mens kvinders opsparing beløber sig til knap 41.000 kr.

Det skyldes dog ikke, at kvinder generelt er dårligere til at spare op, men at mænd gennemsnitligt set har en højere indkomst end kvinder.

​Samme andel af lønnen

Ser man på den andel af lønnen, der går til pension, følger kvinderne godt med, viser opgørelsen.

I gennemsnit sparer kvinder i alderen 30-59 år 7,3 pct. af den samlede indkomst op. Nøjagtig samme tal som mænd i samme aldersgrupper lægger til side til alderdommen.

Kvinderne ’vinder’ dog en del af det tabte ved kompensation fra det offentlige, forklarer analytiker i ATP ­Kristian Grøsvik:

»De vinder noget af det tabte tilbage, fordi folkepensionen er indtægtsreguleret. Hertil kommer, at kvinder i gennemsnit lever næsten fire år længere end mænd og derfor vil modtage folkepension og livsvarige pensioner i flere år,« siger Kristian Grøsvik.