Akademikere sætter turbo på små firmaer

Hvordan gør man som lille virksomhed omverdenen opmærksom på, at man faktisk sidder med et knaldhamrende godt produkt? Hvordan organiserer man produktionen, så den kan betale sig og give plads til vækst? Og hvordan bærer sig man sig ad med at få foden indenfor på det lukrative tyske marked?

Foto: Dennis Lehmann
Flere og flere virksomheder hyrer en ung akademiker til en billig penge, fordi der er statsligt tilskud - og gør det med succes. Videnpilot-ordningen, som blev søsat i 2005, har haft tiltagende vind i sejlene. I 2006 kom 113 unge akademikere med i ordningen. Fem år senere i 2011 var tilgangen på 266. Altså mere end en fordobling på seks år.

Ordningen med videnpiloter har vist så gode resultater, at regeringen i sit forslag til finanslov afsætter 88 millioner kroner ekstra til at løfte ordningen i årene 2013-15. Derudover vil regeringen bruge 15 millioner kroner over tre år til en helt ny fagpilot-ordning, der efter samme model som videnpiloterne skal hjælpe nyuddannede fra erhvervsuddannelser i job.

Ordningen med videnpiloter går ud på at få unge akademikere ud at arbejde i mindre virksomheder, hvor der hverken er tradition eller sandsynlighed for, at en højere uddannet ellers vil få foden indenfor. Nye tal fra Styrelsen for Forskning og Innovation peger på, at pengene til støtte til videnpiloterne er givet godt ud.

I seks ud af ti tilfælde er det endt med en fastansættelse til normal løn, når en ung akademiker efter et halvt eller helt år har gjort sit projekt færdig. Det fremgår af svar, som Styrelsen for Forskning og Innovation har indhentet blandt 312 af de godt 600 små og mellemstore virksomheder, som siden 2006 har haft videnpiloter ansat.

Når man ser på virksomhedernes erfaringer med videnpiloter, forstår man, hvorfor seks ud ti firmaer ender med at ansætte videnpiloterne til ordinær løn. Ifølge Styrelsen for Forskning og Innovation er virksomhedernes erfaringer:

? I fire ud af fem firmaer har videnpiloten udviklet nye produkter eller arbejdsprocesser. ? I to ud af tre firmaer har videnpiloten skabt øget omsætning. ? I to ud af tre firmaer har videnpiloten udvidet virksomhedens markedsområde. ? I halvdelen af firmaerne har videnpiloten banet vejen for andre nyansættelser. Andre gevinster ved ordningen er, at de højtuddannede bidrager til udvikling af nye og bedre produkter og tjenesteydelser. Dertil kommer, at akademikere er gode til at få samarbejde op at stå med universiteter og andre offentlige læreanstalter.

Direktør Tonny Nielsen fra virksomheden Food Diagnostics med ni ansatte i Grenå er én af dem, der har fået smag for fastansat, akademisk arbejdskraft, efter at han havde en videnpilot ansat.

»Hun (civilingeniør, red.) viste sig at være fagligt, ekstremt dygtig; satte system i tingene og havde en vinkel på produkter, potentielle kunder og afsætningsmuligheder, som vi ikke selv havde blik for. Hun åbnede virkelig vores øjne for, hvor vi kan gøre en forskel i forhold til konkurrenterne,« fortæller direktøren for virksomheden, hvis omsætning er vokset med 20-30 procent årligt de seneste år. En udvikling, som dog ikke alene kan tilskrives tilførslen af akademisk arbejdskraft.

Både i arbejdsgiver- og berørte lønmodtagerorganisationer har man svært ved at få armene ned ved udsigten til, at der nu skrues op for videnpilot-ordningen. Det vil give flere af de nyuddannede unge, som krisen har ramt hårdt med arbejdsløshed, lejlighed til at prøve kræfter med arbejdsmarkedet.

I Dansk Magisterforening er formand Ingrid Stage meget skeptisk over for indslusnings- og løntilskudsordninger i almindelighed. For hende at se handler de mest af alt om at skaffe billig arbejdskraft, som arbejdsgiverne ofte ikke ved, hvad de skal bruge til.

Men videnpilot-ordningen - der stiller som krav, at videnpiloten skal gennemføre et konkret udviklingsprojekt for virksomheden, som kan være med til at styrke virksomhedens innovations- og vækstpotentiale - er efter hendes mening skruet sammen på den helt rigtige måde.

»Jeg har ikke hørt om misbrug af ordningen, og den fører i stort omfang til varige job. Den har lært mindre danske virksomheder, at de kan få højtuddannede på mange niveauer, og at akademikere ikke bare er nogle, der sidder og nørder i deres eget elfenbenstårn,« siger Ingrid Stage.

Efter samme model som videnpilot-ordningen bygger på, vil regeringen nu søsætte en fagpilot-ordning med tilskud til små og mellemstore virksomheder, der ansætter unge med erhvervsuddannelser. Det kan for eksempel være den nyuddannede snedker eller elektriker, som skal stå for et udviklingsprojekt i et mindre firma, hvor der i forvejen højst er to med netop deres uddannelse.

Regeringen vil over tre år afsætte 15 millioner kroner til fagpilot-ordningen, der skal være med til at sætte ind over for den voksende ungdomsledighed. Forsker i ungdomsuddannelser ved Aalborg Universitet Palle Rasmussen mener, at det er en ambitiøs og nytænkende ordning, men forventer ikke samme revolutionerende effekt af fagpilot-ordningen som af videnpilot-ordningen, der har haft som formål at nedbryde kulturelle barrierer, så akademikere har kunnet komme ud på virksomheder, hvor de ikke har været tænkt ind i forvejen. Men mindre kan også gøre det, mener Palle Rasmussen.

»Faglærte er trods alt mere velkendte i små og mellemstore virksomheder end akademikere. Men fagpilot-ordningen behøver ikke få karakter af løntilskud af den grund. For ifølge ordningen skal de unge komme med en særlig faglighed og kompetencer, som det så handler om at udnytte. Det sætter en mere positiv ramme, så jeg mener godt, at man kan forvente et positivt udbytte af ordningen,« vurderer Palle Rasmussen.

I Dansk Erhverv er Christian Ohm enig.

»Der er virksomheder, som ville have godt af at få unge med erhvervsuddannelser, som virksomhederne måske ikke i forvejen havde tænkt på ville bringe værdi til virksomheden. Det skal jo være en anden arbejdskraft end den, der er der i forvejen,« påpeger Christian Ohm.