Årsløn på 70 mio. dollar

Goldman Sachs-topchefen Lloyd Blankfein står til at få en lønforhøjelse på 30 procent til trods for, at investeringsbankerne er blevet hårdt ramt af kreditkrisen.

Lloyd Blankfein er tæt på at være sin vægt værd i guld. Det mener i hvert fald hans arbejdsgiver Goldman Sachs Group.

Topchefen står til at tjene 70 mio. dollar i år. Hans kollega hos Lehman Brothers Holding, Dick Fuld, står til at tjene 50 mio. dollar, heraf 41 mio. dollar i aktier.

De tårnhøje lønninger står til at komme under nærmere eftersyn i en tid, hvor banksektoren lider, skriver CNBC.com.