Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er hårdt slid med marketing, der driver rejsesøgemaskinen Momondo frem. I spidsen for det arbejde står Tore Pein Jensen, og han er derfor netop blevet kåret til årets CMO.
CMO står for chief marketing officer og er den øverste ansvarlige for marketing i virksomhederne. Det er Berlingske Business, som i samarbejde med Agillic og SAS Institute udnævner årets CMO.
En jury har stået for selve udvælgelsen, og den giver Tore Pein Jensen nogle klare ord med på vejen.
»Siden CMO’en blev ansat for tre år siden, er marketingafdelingen vokset fra ca. 10 til 80 ansatte, og virksomhedens omsætning er blevet femdoblet.
I samme periode har marketing udviklet sig til en forretningsdisciplin med ansvaret for den samlede globale omsætning, men også for de samlede salgsomkostninger, så CMO’en kan fordele ressourcerne til de aktiviteter, der performer bedst,« hedder blandt andet i juryens begrundelsen for udvælgelsen.
Juryen fremhæver, at på det personlige plan er CMO’en en stærk profil, når det gælder strategi, innovation og digitalisering - og så er han en stor inspirator for sit team.
Kåringen af årets CMO er i år sket på den måde, at juryen er blevet præsenteret for fem nominerede med meget forskellige profiler. Herefter har de nominerede som noget nyt gennemgået timelange interviews med headhunterfirmaet Korn Ferry.
Det har resulteret i en række skriftlige rapport til juryen.