95 Nina og Hans Rye: Masai-formuen delt i to selskaber

Masai Holding, 1,2 mia. kr.

Hans og Nina Rye
Læs mere
Fold sammen

Pengene er endnu ikke helt afregnet efter salget af tøjkoncernen Masai til en britisk kapitalfond for to år siden. De hidtidige ejere – 68-årige Hans Rye og hans 60-årige lillesøster, Nina Rye – havde ejerskabet placeret i holdingselskabet Hani Holding. Her har de i første omgang udloddet de tilgængelige midler til deres personlige selskaber. Tilbage er der fortsat 234 mio. kr., hvoraf de 74 mio. kr. allerede er klar til at blive sendt op i ejerselskaberne.

Det resterende beløb må vente lidt, for der er givet garantier over for køber af Masai-koncernen, så den sidste del af købesummen bliver frigivet ad to omgange. 75 mio. kr. i år og 75 mio. kr., som forrentes med en procent og ventes frigivet inden for fire-seks år. Dermed må de to søskende bevare det gamle ejerselskab nogle år endnu. I deres personlige selskaber ser de ikke ud til at kaste sig ud i nye investeringer. Derimod placerer de penge i værdipapirer og holder dem som likvider.

Se listen over Danmarks rigeste 2017