81 Familien ­Overgaard: Stor vækst for dyre vandhaner

Carsten Overgaard Holding (Vola), 1,3 mia. kr.

81. Poul Verner Overgaard
Læs mere
Fold sammen

Virksomheden Vola, der producerer vandhaner i luksusklassen, blev grundlagt af Verner Overgaard i 1950erne, men har rødder helt tilbage til 1873. De første Vola-armaturer blev udviklet i 1960erne til Danmarks Nationalbank af Verner Overgaard i samarbejde med arkitekten Arne Jacobsen. Koncernen har de seneste 18 år ligget i Horsens og kan for tiden fremvise markante væksttal. På tre år har den haft en vækst i omsætningen på 44 procent og fordoblet indtjeningen.

Ud over det europæiske marked har Vola også fået godt fat i det asiatiske marked de seneste år bl.a. med et salgsselskab i Australien og Kina. I år forventes nogenlunde samme omsætning, men lavere indtjening, og det sidste skyldes store planlagte investeringer, bl.a. et byggeri, der skal udvide virksomhedens arealer med en tredjedel. Vola er ejet af familien Overgaard via to holdingselskaber.

Se listen over Danmarks rigeste 2017