8 Familien Foss: Familien Foss rykker frem på listen

Foss, 12,3 mia. kr.

2016 bød igen på resultatfremgang for virksomheden Foss i Hillerød, der er specialist i højteknologisk måleudstyr til fødevarebranchen. Selskabet havde en indtjeningsfremgang på 30 procent, en omsætningsvækst på 5,6 procent til 2,2 mia. kr. og en overskudsgrad på driften på 23,4 procent. Det betyder igen i år, at familien Foss forcerer to pladser på listen og bliver placeret som nummer otte med en formue på 12,3 mia. kr.

Virksomheden blev grundlagt i 1956 af Nils Foss. I dag er sønnen Peter Foss formand, efter at han i årene 1991-2011 var administrerende direktør for familievirksomheden. I bestyrelsen sidder også hans to søskende, storesøster Pernille Foss og lillebror Nils Christian Foss. Faren, Nils Foss, har for flere år siden lavet fremtidssikrede regler for driften af virksomheden, når børnene har taget over. Disse regler skal modvirke senere konflikter, men siger også, at familiens ret til ansættelse i virksomheden ikke må overskygge evnerne.

Se listen over Danmarks rigeste 2017