76 Familien ­Normann Andersen: Stor fremgang til undervands­specialist

RNA Holding (JD-Contractor), 1,4 mia. kr.

Gert Normann Andersen Fold sammen
Læs mere

Undervandsentreprenøren JD-Contractor og ejerfamilien bag er efter et års fravær tilbage på rigelisten. Indtjeningsdykket i 2015 viste sig at være midlertidigt, for fremgangen i 2016 bragte resultaterne endnu højere op end i 2014. De lavere oliepriser har presset koncernens indtjening, og i det lys er fremgangen sidste år imponerende. Gert Normann Andersen grundlagde virksomheden tilbage i 1972 efter at have været aktiv dykker siden 1965.

Nu ejes koncernen af ham og hans to sønner, Rasmus og Dennis. Rasmus udgør direktionen. Familien har det seneste år arbejdet med fund af vragene af flere krigsskibe fra både Første og Anden Verdenskrig. Koncernen er også involveret i Sea War Museum Jutland. Blandt virksomhedens mange opgaver er opgaver ved boreplatforme og undervandskabler. Her allersenest stod JD-Contractor for bjergningen af ubåden ”UC3 Nautilus” i Køge Bugt. Ubåden udgør en vigtig brik i årets nok mest omtalte kriminalsag, der omfatter en svensk journalists pludselige død.

Se listen over Danmarks rigeste 2017