73 Familien Hessel: Det er en fryd at være bilforhandler

Ejner Hessel, 1,5 mia. kr.

Bjarne Hessel
Læs mere
Fold sammen

Landets bilforhandlere har rigtigt gode forhold i disse år, og det betyder også et flot regnskab fra Mercedes-forhandleren Ejner Hessel. Fremgangen i 2016 kom oven på en stor fremgang året før. Omsætningen sprang 25 procent frem til næsten 4,5 mia. kr. og er nu fordoblet på fire år. Ejner Hessel sælger bl.a. Mercedes og Renault. I august har koncernen sikret sig eneejerskabet af Starmark, der sidste år solgte brugte biler for 800 millioner kroner.

Hidtil har ejerskabet været delt med Daimler Group, der står bag Mercedes-Benz. Koncernen ejes og drives af de fire brødre Bjarne, Steen, Bent og Peder. Det var deres far, Ejner Hessel, der stiftede virksomheden. Den ene af ejerne, Steen Hessel, har i 25 år siddet i bestyrelsen for det, der nu er FC Midtjylland, og han spillede en afgørende rolle, da den britiske rigmand Matthew Benham i 2014 overtog aktiemajoriten i FC Midtjylland. Steen Wessel stopper fra næste generalforsamling dette bestyrelsesarbejde, men virksomheden Ejner Hessel fortsætter som sponsor for sportsklubben.

Se listen over Danmarks rigeste 2017