71 Jørgen ­Hallundbæk: Sløj oliepris sender Hallundbæk nedad

JH Holding Allerød, 1,5 mia. kr.

Jørgen Hallundbæk Fold sammen
Læs mere

I år må familien Hallundbæk notere et fald på 15 pladser ned ad ranglisten over de rigeste danskere efter et fald sidste år på 21 pladser. Det markante fald i olieprisen betyder, at der ikke er den samme interesse for udstyr fra Welltec, som netop er specialist i udstyr til at hjælpe med at få den sværest tilgængelige olie i land. Højere oliepris betyder automatisk, at der også bliver brugt flere penge på at hente netop denne olie, og omvendt ved en lav oliepris. Derfor er aktiviteten i Welltec langt hen ad vejen et spejl af olieprisen.

Privat er stifter Jørgen Hallundbæk og familien meget interesseret i heste, som de har på Haregabgaard i Nordsjælland. Hestegården ligger som et datterselskab i hans personlige holdingselskab. Begge børnene, Clara og Emil, klarer sig særdeles godt som springryttere med Clara som danmarksmester for juniorer og begge på det danske landshold.

Se listen over Danmarks rigeste 2017